Mændene har kunnet det i et år. Nu er turen kommet til kvinderne, nemlig at kunne høvle kropsbehåring af sig med hele fem klinger på én gang. For nu kommer Gillette Venus Embrace, skriver The New York Times.
Det betyder, at Proctor & Gamble, der købte Gillette for 57 milliarder USD. i 2005, søsætter sin største kampagne for sin kvindeside siden den tre-bladede Venus blev lanceret tilbage i 2001. Kampagneprisen forbliver en foreløbig forretningshemmelighed.
BBDO Worldwide i New York er kampagnens arkitekter. Der tages udgangspunkt i Venus som romernes kærlighedsgudinde, men der spilles på nutidige kvinder som gudinder i nutidig opsætning, fortsætter avisen. I en reklame ses eksempelvis en langbenet kvinde i løb med en jogging-klapvogn som ”Goddess of Trailblazing”.
Annoncerne bliver indrykket i kvindeblade så som Marie Claire, Allure, InStyle og Us Weekly, mens tv-spot vil ses under især søndagens Oscar-uddeling på kanalen ABC.
Prisen for selve skraberen vil i USA ligge mellem 10 og 12 dollar, mens en pakke med fire refill skraber-hoveder vil koste 13,50 – 15 dollar. Her ligger nemlig en af Gillette’ helt suveræne gulvkalve: Køb basis-udstyret til ok pris, men spind guld på ekstraudstyret. På den måde solgte Gillette i fjor for USD 671 mio. klingehoveder, mens salget for ”startpakken” med skraberen lå på en femtedel med USD 124 mio. Til sammenligning solgte Gillette engangsskrabere for USD 209 mio.
sd