Konceptet bag Guided opstod allerede sidste år, hvor det lille ”opslagsværk” bar navnet Freshman. Nu er konceptet blevet videreudviklet, med nyt navn, layout, en endnu større distribution m.v.
Firmaet bag Guided er Effect Media ApS. Et firma der blev startet af tre unge drenge i juni 2001. Ideen bag Guided udspringer af erfaringer fra arbejdet på et større ungdomsmedie (Chili) samt daglig gang på de videregående uddannelser. Her fandt man, at der var behov for et medie, der kunne guide de mange førsteårsstuderende og tilflyttere lidt rundt i deres nye studieby. Samtidig med, at man samlede de studierelevante informationer i mere iøjnefaldende og interessante rammer.
Det første nummer af ”Guided” udkom ved studiestart i september i år, med 4 selvstændige udgaver af Guided til hver af studiebyerne København, Odense, Århus og Ålborg, og i et oplag på i alt 70.000 eksemplarer. De enkelte byer har hver deres indhold og studierelaterede oplysninger, og dertil er en række gennemgående imageannoncører med målrettede annoncer til målgruppen.
Konceptet dækker, udover Guided, også over plakat-opsætninger, samplingsmuligheder og events i studiemiljøet. pia