En 60-sekunders lang videofilm med seksuelle undertoner, som en privatperson angiveligt har uploadet på YouTube, har bragt sindene i kog hos Guinness. Det fortæller Brand Republic.
Filmen er udformet som en slags reklame for øl-mærket, men har absolut intet med Guinness at gøre, meddeler Diageo, moderselskabet, der ejer Guinness.
Diageo har krævet filmen fjernet fra YouTube, og den originale film er nu reelt også fjernet – men filmen florerer stadig lystigt på sitet.
Den er nemlig gået hen og blevet særdeles populær, efter at den er forlangt fjernet.
Til Brand Republic har Diageo sendt en meddelelse, hvori det bl.a. hedder:
– Guinness har intet med den pågældende video at gøre. Vi er stolte af vores brands, vi har forpligtet os til at drive ansvarlig markedsføring, og dette er ikke den måde, vi ønsker vores brand portrætteret.
sit