Tand for tunge kunne norske Bates ikke holde, så bureauet har allerede nu tippet pressen om, at det er en af guldvinderne ved fredagens Eurobest-kåring. Det er kampagnen for Audi, som vinder guld i bilkategorien, og det er fjerde gang i træk, at Bates vinder denne kategori. Tidligere har bureauets kampagner for Volkswagen og Audi opnået guld i Eurobest, og reklamerne høster også hæder internt hos Audi, idet en række andre lande har taget norske Audi-kampagner til sig. I alt er der hele 23 norske bidrag, som kæmper om guld og ære i Eurobest fra bureauer som New Deal, Dinamo, Virtual Garden og Leo Burnett. Kilde: Kampanje 30. januar 2001