Guns N’ Roses uudgivet album ”Chinese Democracy” er snart verdens mest legendariske plade. Udgivelsen er nemlig blevet udskudt et hav af gange siden slutningen af 90’erne.
Men nu kan sodavandsfirmaet Dr. Pepper ikke vente længere. I en pressemeddelelse tigger folkene om at udsende pladen i 2008, til gengæld vil de så give alle amerikanere (undtagen de to tidligere Guns N’Roses-medlemmer Slash og Buckethead) en gratis sodavand. Det skriver gaffa.dk.
Firmaet har desuden oprettet en blog, hvor de dokumenterer kampen for at få pladen udgivet.
Kampagnen er kommet Guns N’ Roses’ frontmand, Axl Rose, for øre.
– Vi er overraskede og meget glade for at have støtte fra Dr Pepper omkring vores album ”Chinese Democracy”. Og da nogle af Bucketheads indspilninger er på vores album, vil jeg dele min Dr Pepper med ham, skriver han på bandets hjemmeside.
Axl Rose røber dog stadig intet om en udgivelsesdato.
ac