Foreningen Women in Film and Television, WIFT, har netop uddelt årets to gyldne havfruer, som i år gik til tre kvinder.
Den første pris deltes mellem journalisterne Mette Fugl (DR) og Ulla Terkelsen (TV2) for deres evne til at bestride så mange forskellige funktioner, at de fleste andre nyhedsstationer må ansætte flere folk til at udfylde alt det, de kan. Den anden gyldne havfrue gik til Hanne Schmidt, Art Director og partner i reklamebureauet Propaganda McCann. Hun modtog prisen for sit banebrydende reklamearbejde, ikke mindst på det kønspolitiske område.