Novo Nordisk er en solstrålehistorie på det danske aktiemarked og har gennem de seneste 10 år skabt værdier for mere end 320 milliarder kroner. til sine aktionærer i form af kursløft, udbytter og aktietilbagekøb.
Medicinalkoncernen har ramt en guldåre i diabetesmarkedet, hvor væksten synes ustoppelig.

– Vi regner med, at vi kan fastholde den 90-årige historie med vækst i diabetessalget på mindst 10 procent årligt. Det lyder fantastisk, men det er faktisk muligt, siger Lars Rebien Sørensen, der i går kunne fremlægge sit tiende regnskab som topchef i Novo Nordisk..

Han peger samtidig på, at det ikke er usandsynligt, at Novo Nordisk kan løfte sin overskudsgrad af driften til hele 40 procent inden for perioden.
Borsen.dk