Den nye digitale lagersalgsbutik Brandsley.com udfordrer Haburi.com ved nu også at sælge high-end mærkevarer, herunder tøj, sportstøj, festtøj, tasker, lingeri, ure, vin, sengeudstyr, elektronik, bøger og musik m.v. til 25-65% under den vejledende udsalgspris. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse. Brandsley blev stiftet 1.6 2000, og siden er flere digitale købmænd blevet tilknyttet for at udgøre det hold som skal gøre Brandsley til den førende virtuelle lagersalgsbutik. Det er Kristian Groth, som er i spidsen for selskabet. I bestyrelsen ser man også andre velkendte ansigter, herunder bl.a. Dan Høyer som bestyrelsesformand (Direktør i Aston Group) og Lee Hargrave (www.hargrave.com) som næstformand i bestyrelsen.