Breaking: To eksplosioner i Det Hvide Hus og Barack Obama er kvæstet.
Sådan lød det i en opsigtsvækkende besked, som tirsdag blev offentliggjort via det verdensomspændende nyhedsbureau AP’s Twitter-konto.
Det skriver epn.dk.
AP leverer nyheder til over 1.700 aviser og 5.000 radio- og tv-stationer i USA og til ca. 8.500 avis-, radio- og tv-redaktioner i udlandet.
Men historien var falsk og skulle aldrig være sendt ud. En talsmand fra AP skyndte sig at meddele, at der tale om indblanding udefra.
-Vær venlig at ignorere AP’s tweet om eksplosioner. Vi er blevet hacket, skrev Sam Hannanel på Twitter.
Nyhedsbureauets Twitter-konto blev herefter lukket, mens der blev udført ”damage control” på blandt andet Facebook.
– AP er blevet hacket. Vær venlig ikke at besvare vores nyheder udsendt indenfor de seneste 20 minutter,” lød en af beskederne på bureauets hjemmeside.
epn.dk