Halbye Kaag JWT overtog i 2010 det samlede above-the-line budget for Roses i Skandinavien. Nu får Rose’s følgeskab af Clamato og Mr. & Mrs. T, og kampagnerne skal implementeres i hele 42 lande.

– Selvom Rose’s er verdens største Premium mixer brand, er potentialet fortsat stort i Europa. Men med flere varianter og et andet forbrugs mønster især i syd-Europa, kræver det også en ny tilgang til markedsføringen, siger Jakob Valentin, European Export Manager, Hans Just Group om de nye aktiviteter.

Samarbejdet mellem Hans Just Group og Halbye Kaag er ikke nyt, idet man allerede varetager kommunikationen for Rose’s i Skandinavien, Sierra Tequila og den digitale drink-mixer platform Shake-it.dk.

– Vores arbejde for både Sierra Tequila, Rose’s og ikke mindst Shake-it, som udmøntede sig i 2 Creative Circle Awards, har allerede vist den ambition vi deler med Hans Just, tilføjer David Asmussen, Halbye Kaag JWT og fortsætter:

– Vi sætter derfor stor pris på samarbejdet. Hans Just er superspændende at arbejde for, fordi de både varetager nogle af verdens største spiritusbrands, samtidig med at de selv er producent af de drink mix’ere, som vi nu får muligheden for at lancere i 42 lande.

Thomas Thorstholm, CEO, Halbye Kaag JWT, glæder sig ikke overraskende over udvidelsen af samarbejdet:
– Når man får lov til at arbejde for nogle af verdens største mixer brand’s, ikke mindst Rose’s som har en 150 årig historie, så bliver man både stolt og ydmyg. Men det der glæder mig mest er, at en udvidelse af et samarbejde er det bedste bevis på at vores leverancer til Hans Just Group A/S har været effektive, slutter Thomas Thorstholm.

Hvilke medier og platforme, der skal i spil, afhænger af markederne.