Mere kreativitet og færre reklameaviser, tak.
Det er i korte træk efterlysningen fra Niels Erik Folmann, administrerende direktør hos BBDO. Han er denne uges ”Portræt” i Berlingske Nyhedsmagasin.
Her giver Folmann udtryk for, at indeværende krise har givet kreativiteten gode vækstvilkår.
– Kreativiteten har aldrig haft det bedre. Og der har aldrig været større brug for kreativitet. Virksomhederne kan jo kun tillade sig at lade være med markedsføre sig, så længe konkurrenterne heller ikke gør det. Smart thinking er blevet langt vigtigere end tidligere, fordi forbrugerne forventer, at de kan få tingene billigere, fordi virksomhederne savner kontanter, siger Folmann til Berlingskes Nyhedsmagasin.
Men det skorter på kreativitet i lørdagsbunken af glittede reklameblade, som han dog troskyldigt bladrer sig igennem en gang om ugen.
Han mener dog, at bundniveauet er for lavt, og han tvivler på, at der et marked for tilbudsaviserne i deres indeværende form. Han siger i interviewet:
– Kreativiteten i tilbudsaviser er skræmmende ringe. Jeg mener, at tiden er løbet fra den slags markedsføring. Jeg forstår godt, at kæderne bliver nødt til at prispositionere sig, og der vil altid være et marked for discount, siger Niels Erik Folmann.
sd