Det blev en god sidste dag i Cannes for McCann WorldGourp og Halo 3-kampangen, der først løb med en Grand Prix i filmkonkurrencen og efterfølgende fik en tilsvarende pris for bedste integrerede kampagne i ”Titanium & Integrated” Lions.
Kampagnen for computerspillet blev fremhævet af juryen for at være ekstrem belønnende for fansene med en detaljerigdom og en fortælling, der taler til ”the human heart”.
Der blev også uddelt en Titanium Grand Prix for bedste idé. Den gik til japanske Projector for “Uniqlock”, der blandt andet lader klokken og Uniqlos tøjkollektion smelte sammen på forunderligste vis.
Juryformand, Mark Tutssel fra Leo Burnett Worldwide, mener, at de to priser, er de mest prestigefyldte, man kan vinde i Cannes.
– Disse kampagner sætter standarden. De er så friske, inspirerende og nytænkende. De lyser ind i fremtiden. Alle burde stræbe efter at vinde netop disse priser. Selvom alle kampagner var meget forskellige, var der det fællestræk, at de alle handlede om mennesker og følelser og ikke så meget om teknologi for teknologiens skyld, sagde Mark Tutssel.
Redaktionen, Cannes