Lufthavnen har på Scandic Hotel Kolding på tordag inviteret en lang række rejsebureauer, tour-operatører og erhvervskunder til et aftenarrangement, der har til formål at lokke danskere til at køre ned over grænsen for at flyve ud af den nordtyske lufthavn.
Hamburg Airport har taget selskaberne Air Berlin og Air Transat med sig til Kolding, og har samtidig allieret sig med administrerende direktør Jess Abildskou fra busselskabet Abildskou A/S i Aarhus, der nu tilbyder busruter direkte fra Jylland til Hamburg Airport og Berlin.
–Vi afholdt et tilsvarende arrangement i Kolding i 2008, hvor der dengang var omkring 40 deltagere. I de mellemliggende år har vi haft andre prioriteter, men nu ønsker vi igen at styrke udviklingen i passagertallet fra det danske marked, siger Lara Münch fra Aviation Marketing hos Hamburg Airport til check-in.