Et af de sidste store navne fra dengang reklamen var ung, er stille forsvundet. Skribent, redaktør, civiløkonom og direktør Peter Olufsen er død. Han blev 78 år.
Peter Olufsen blev en del af reklamens nyere historie såvel gennem sin gerning som sin tilstedeværelse. Med sin store hjælpsomhed og tilhørende venlighed blev Peter Olufsen en central person i mange af branchens anliggender – fra en årelang redaktionel indsats i reklamebranchen og den grafiske industri over undervisning til efterspurgt rådgiver i mange offentlige og halvoffentlige institutioner.
Han havde svært ved at sige nej, og blev både glad og lidt smigret, når han blev spurgt, men der var også en mission, nemlig at skabe forståelse for og indsigt i afsætningsøkonomiens – massekommunikationens – sammensatte verden. For virksomhederne, for reklamefolket, for offentligheden. Ikke for ingenting var han en af professor Max Kjær Hansens yndlingselever – og den fakkel han fik udleveret af den gamle professor kunne han både løfte og bære.
Han fik nu heller ikke chancen for at slippe. Max Kjær Hansen levede længe – han døde først i 1982 – og fulgte opmærksomt og interesseret med i alt lige til det sidste, så selvom Peter Olufsen ind i mellem var lidt træt af “den gamle“ holdt venskabet, som egentlig nok mere var et far-søn forhold.
Det kom også til udtryk i deres samarbejde omkring den første store bog om reklamen i Danmark – Reklamen i Det 20. Århundredes Danmark – der udkom i 1974 i anledning af Dansk Markedsføringsforbunds 50 års dag. Max dikterede, inspirerede og kommenterede – og Peter sled ved Erica’en. Det viste sig at være en fin arbejdsfordeling, og resultatet blev derefter – en moderne historiebog om et fag, en ung branche og dens opvækst fra barndom over lømmelalder til en central placering i masse- og markedskommunikationen.
DEN HOLISTISKE TANKEGANG
Hvad var det så, der gjorde Peter Olufsen så efterstræbt som deltager i branchens liv? Direktør på Politiken, Jens Carsten Nielsen, beskrev det godt i forordet til “Bogen om Peter Olufsen“, der udkom som en hyldest til Peter ved Dansk Markedsføringsforbunds 60 års jubilæum i 1984. Han skriver: “Dansk Markedsføringsforbund har valgt at markere jubilæet med dette skrift om en af de mænd, der her i landet har bidraget markant til at bringe markedsføringen frem til det professionelle stade, hvor disciplinen befinder sig i dag. Og vi, der tilhører 2. generationsfolket (early adopters) i faget, har 3 grunde til at glæde os over nærværende publikation:
For det første fordi det via denne hyldest til Peter Olufsen er muligt – omend indirekte – at takke den kreds af personer, som skabte respekt om professionen de første 60 år.
For det andet fordi vi, der befinder os “på“ den progressivt voksende del af markedsføringens innovations/adoptionskurve, via Peter Olufsens karriere, kan forstå, hvad der gik forud og sætte det i relation til det, vi står midt i og som kommer.
For det tredje – og den for mig væsentligste – grund til at vi kan glæde os over dette skrift, hænger sammen med Peter Olufsens personlighed. Han udgør nemlig i sin angrebsvinkel på sagerne en rollemodel. Et forbillede som vil bære langt ind i “3. generations“ virke – og længere. Peter Olufsen kombinerer det kreativt/musiske med det analytisk/diagnostiske. Hans tankegang og adfærd er holistisk. Det mener jeg vi kan lære af – her i skærmterminalernes og databasernes årti.“
Bogen om Peter Olufsen blev skrevet af Lorentz Albeck-Larsen, der efter aktive år som annoncechef på Politiken og Aktuelt, direktør for Distriktsbladenes Sammenslutning og direktør for et par af Gutenberghus (nu Egmont)-koncernens ugeblade, sluttede karrieren med at skrive bøger og en fast klumme i Markedsføring indtil sin død i 1985.
MAND MED MANGE KASKETTER
Peter Olufsen var hele sit voksenliv en mand med mange kasketter. Og han klarede denne svære balanceakt uden på noget tidspunkt at miste – balancen.
Fra året hvor krigen sluttede til 1970, var han redaktør af Dansk Reklame – der skiftede navn til Markedsføring i forbindelse med bladets 50 års jubilæum i 1977 – assisteret hele vejen igennem af den uforlignelige og uforfærdede sekretær Åse Reinhard – i dag aktiv pensionist som leder af Dyrefonden – og med skiftende redaktionssekretærer som Mogens Kårøe (den senere vicedirektør på Politiken), Børge O.Madsen (den senere DRB-direktør), Poul Tibæk (med eget reklamebureau og rejsebladsudgivelse) og, nu afdøde, annoncechef på Politiken, Jørgen Richelsen.
Det var en brydningstid for reklamebranchen – og også for Dansk Salgs- og Reklameforbund med datidens “ungdomsoprør“, hvis aktiviteter fik god plads i bladet – blandt de meget aktive unge dengang var den senere direktør for Dansk Annoncørforening, Werner Mårtensson, den endnu meget aktive fhv. chefredaktør Arne Linderholm, der skabte Politikens “Det grønne område“ og lidt senere den nyligt afdøde Finn Grue, der blev formand for Dansk Markedsføringsforbund (1977-82), men et dygtigt – og fast – ledet forbund af direktør Paul J. A. Fabricius fra 1947-61, sikrede at de mange unge kræfter blev kanaliseret til fordel for både forening og branche.
Peter Olufsen beholdt redaktør-kasketten på indtil 25 års jubilæet i 1970, hvor han blev afløst af Lars Gjedsig, som i dag er redaktør af Dansk Presse.
Selvom der var nok at se til med redaktionen af Dansk Reklame og den daglige drift af foreningen blev der tid til mange andre opgaver.
Peter Olufsen var daglig leder af Dansk Oplagskontrol fra 1947 – og i en periode i 80erne såmænd også konstitueret som formand, uden at kasketterne blæste af. Han var redaktør af De grafiske Fag fra 1955-73 og underviste på Den Grafiske Højskole, men den undervisningsmæssige manddomsgerning blev lagt på Handelshøjskolen i København, hvor han som lektor gav de opvoksende generationer af afsætningsfolk indblik i sit foretrukne emne – massekommunikation. Han var med på Højskolen i hele den periode, hvor det ene branche- og erhvervsmæssige gennembrud fulgte det andet, fra 1947-78, født af Marshallhjælpen, hvor han som sekretær for studiegrupperne fik mulighed for at besøge USA. Her hentede han inspiration til bogen “Sådan sælger man i USA“, som vakte betydelig opmærksomhed. Siden kom de første markedsanalysebureauer som en naturlig forlængelse af tidens behov for øget indsigt i marked og mennesker.
Efter afskeden med Dansk Reklame og mange år som fagskribent, var det oplagt at forlænge den branchemæssige indsigt mod en bredere offentlighed – markedet. Det så Politiken, der oprettede “Markedspladsen“, som han veloplagt gjorde til et vedkommende mødested.
Det havde man også lagt mærke til på Børsen, der efter en succesrig omlægning i 1969, ønskede at styrke kompetencen på masse- og markedskommunikation. Fra 1974-82 virkede han som en god katalysator for udviklingen – med artikler, kommentarer og som lederskribent.
Op gennem 80erne var han i redaktionskomitéen på Orientering – DRBs blad, i dag Reklame – til stor glæde for hans tidligere redaktionssekretær Børge O. Madsen, der nu var DRB-direktør – og en kompetent redaktør af tidsskriftet. I Markedsføring skrev han, når der var branchehistoriske vinkler, især runde dage og nekrologer samt anmeldelser.
I år er det 60 år siden han trådte ind i branchen – med en forsigtig start hos Alf Schøitz-Christensen på Ålborg Stiftstidende. Her fik han sin grunduddannelse – i annonceafdelingen. Siden flyttede han tilbage til København for at få sin uddannelse som civiløkonom (HD i afsætningsøkonomi) i 1942. I et par år herefter direktionssekretær på Fyens Stiftstidende (i familien Dreyers tid), inden han rykkede teltpælene op igen for at blive medarbejder ved Mandens blad (der var startet af Erik C. Eberlin) suppleret med lidt freelance for – det elegante dameblad – Madame. Allerede tidligt kunne man således konstatere den unge Olufsens alsidighed.
SKRIBENT OG FORMIDLER
Peter Olufsen var en glimrende redaktør, fordomsfri og med faglig indsigt. Han kunne både anskue og overskue, men det der bliver stående er hans evner som skribent, underviser, foredragsholder – som formidler – af en spændende epoke i reklamens og markedsføringens historie. Det var her han viste sit unikke talent.
Som ung skrev han digte, en enkelt digtsamling blev trykt af vennen Henry Theils og udgivet af Grafisk Cirkel i 1942. Siden kom førnævnte bog om salget i USA, en essaysamling, “Mennesker“ i 1969, bogen om Reklamen i det 20. Århundredes Danmark i 1974, i 1976 Grafisk Kommunikation og i 1990 bogen om Anders Bording, den første udgiver af et periodisk blad i Danmark i 1666 med titlen “En poet, en digter, en avis.“
Udover deltagelse i utallige priskomitéer, konsulentopgaver for ministerier og styrelser og brancheorganisationer blev han også selv hædret.
Han var æresmedlem af Dansk Markedsføringsforbund, modtog i 1977 Nordisk Markedsforbunds guldmedalje for “at styrke den nordiske markedsføring og for at højne interesser for reklamen i almindelighed“. I 1980 fik han den grafiske Levison-Pris og i 1987 – som den første person (hidtil var det udelukkende blade) Dansk Fagpresses Anders Bording Pris, overrakt af statsminister Poul Schlüter og motiveret af denne nekrolog-skriver som formand for Priskomitéen.
PRIVATMENNESKET
Selvom Peter Olufsen i kraft af sine mange udadvendte opgaver – som journalist, underviser og foredragsholder – altid var på farten, var han ikke noget udadvendt menneske. Han var blufærdig – og stillede sig hverken an eller i forreste række. Til gengæld var der aldrig nej i hans mund, når nogen behøvede en hjælpende hånd eller et godt råd – og når det blev for meget (og det blev det ofte) havde han heldigvis Gerda, der kunne sige fra, somme tider også så det kunne høres. Gerda – som hed Pullen før ægteskabet i 1961 – var et af 50ernens kendte ansigter som journalist og TV-værtinde, dengang husalteret kun havde én kanal.
Vi var genboer i Nyhavn og af og til ringede telefonen:
“Det er Peter. Gerda har lige trukket en flaske op og jeg har noget jeg godt lige vil snakke om..“
Vi drog over Nyhavnsbroen. Hunden var også velkommen (Peter var i mange år medlem af Dyrefondens bestyrelse) og så sad vi og kiggede ud over havnen, mens mørket sænkede sig, byens lys blev tændt og stemningen blev poesi.
Mest gik snakken om gamle dage, branchens navne, begivenheder…en uudtømmelig brønd af anekdoter, begivenheder, holdninger og meninger. Selvom Peter var et venligt menneske, var han ikke uden blik for verdens dårskaber, som alt efter omfanget fik en sarkastisk eller en elskværdig ironisk kommentar med på vejen.
Nu er det historie. Peter Olufsen er selv blevet en del af den. Ringen er sluttet. Også til 1942, hvor han i digtsamlingen “Pige“ skrev digtet “Leret taler“. De sidste linjer lyder:
“ Vi gaar Det nytter os intet at frygte
vi ved jo det sker
der kommer en Dag hvor ingen kan flygte
Men Fodspor vil vidne om Vejen vi søgte
i Stiernes Ler.“
Nu kan vi se, de spor Peter Olufsen satte i leret.
De er værd at følge.