Chokoladegiganten Nestlé har paraderne oppe efter det seneste angreb fra Greenpeace.
Organisationen mener, at den palmeolie, der indgår i blandt andet KitKat, er fra den indonesiske producent Sinar Mas Group.
Selv samme producent er under anklage for ødelæggelse af store arealer regnskov og habitat for den i forvejen udrydningstruede orangutang.
Nestlé har nægtet, at palmeolie fra Sinar Mas Group benyttes i nogen af virksomhedens produkter overhovedet.
I samme udmelding lyder det, at Nestlé fra 2015, når leverancen skulle være tilstrækkelig, kun vil benytte certificeret bæredygtig palmeolie. Det skriver marketingmagazine.co.uk.
Nu kører debatten så frem og tilbage om, hvorvidt Greenpeace har fjernet kampagnefilmen fra Youtube efter, at Nestlé har klaget over brud på ophavretsloven.
Den er dog stadig at finde på Youtube, lige som den ligger på Greenpeaces engelske
hjemmeside, sammen med en opfordring om at dele den.
Ifølge nyhedsbureauet AFP, har Nestle i dag meddelt, at virksomheden dropper palmeolie fra netop Sinar Mas Group. Samme beslutning har hollandske Unilever taget.
Det indonesiske firma afviser anklagerne om ”klimavandalisme”, og direktør Daud Dharsono siger, at firmaet lige siden 1980 har arbejdet ”ansvarligt”.
Se filmen her – og husk, at der ikke bliver lagt fingre imellem…