Kreativ direktør på Propaganda McCann, Hanne Schmidt, er trådt ud af bureauets ledergruppe. Fremover består ledergruppen af adm. dir., Bjørn Stene, og de to kreative direktører Frederik Preisler og Espen Sørensen.
Ifølge Frederik Preisler ligger der ikke andet i beslutningen end et ønske om at gøre ledergruppen mere operationel.
– Det er lidt dumt at være fire mennesker til at beslutte, når der skal købes nogle klips, siger Fredreik Preisler, der understreger, at situationen er rimelig udramatisk.
– Primært er det et spørgsmål om, hvem Bjørn Stene, som er bureauets adm. dir., vil have til at hjælpe sig med at lede bureauet, siger han.