Søndagsavisen mister endnu en af sine ledende medarbejdere. I sidste uge blev det offentliggjort, at Søndagsavisens vice-adm. direktør Jørgen Wittenkamp havde opsagt sin. Og nu har også salgs- og marketingdirektør Hans Theisen opsagt sin stilling. I april tiltræder han som adm. direktør i mediabureauet Starcom, der hidtil har været en del af Leo Burnett Gruppen.
I en artikel på www.markedsforing.dk den 11. Marts beskrev vi ændringerne i Starcom:
“- I USA kører Starcom helt adskilt fra Leo Burnett, og efter salget af moderselskabet BCom3 til Publicis vil der helt sikkert ske det, at Starcom bliver udskilt som selvstændigt selskab også i Danmark. Man må ydermere forvente, at Starcom hen ad vejen også vil flytte i egne lokaler, siger David Adams, der er er chef for Leo Burnett Gruppen.
Han er ikke direkte involveret i Sandberg Starcom og kan således ikke udtale sig om strategien. Men det må forventes, at nyheden om etableringen af et nordisk set-up varsler en mere ekspansiv strategi også i Danmark.”
Hans Theisen ønsker først kommentere ændringerne i Starcom, når han tiltræder om et par uger.