Et af tidens “hotte” emner i marketingbranchen er Native Advertising, som annonceformatet så smukt er blevet døbt.
Det store spørgsmål er imidlertid, om medierne efterhånden har udvisket linjerne mellem uafhængig journalistik og reklame fuldstændig, når mere og mere spalteplads bliver optaget af advertorials og andet betalt indhold, som til forveksling ligner redaktionel omtale.
Tror man virkelig, at modtagerne ikke gennemskuer formatet med det samme?
Det er en interessant diskussion, som tv-værten John Oliver for nyligt tog under kærlig behandling og udsatte for sønderlemmende kritik i sit ugentlige talkshow “Last Week Tonight”.
John Oliver benyttede således hele 11 minutter på at revse medier og annoncører for at sælge, hvad han omtaler som “repurposed bovine waste”, eller det rene “bullshit”.
Se indslaget med John Oliver i toppen af artiklen, og god weekend.