I denne video-fikserede verden, hvor vi skal fodres med de mindst krævende budskaber i den lindest mulige strøm, rager Mensch op som en bullen tå.
De vil noget mere, vil de, og de bruger gerne mange ord. Eftertænksomme ord, altid med en provokerende brod, ikke ukærlige ord, men med tilstrækkelig kant til at de føles som den irritation, myggen efterlader, når den har ædt lidt af underarmen.
Denne gang advokerer Mensch for, at vi bør have lidt storhedsvanvid – at ”vi bør ranke ryggen i stedet for at bøje nakken”. At vi trods alle mangler har et særligt menneskesyn, der i en global sammenhæng er ganske ansvarligt.
Det er der ikke mange andre nationer, der kan prale af. Og ja, det er præcis det, Mensch beder os om. Ikke prale højt og larmende, men at stå fast på bevidstheden om, at hvis vi vil være noget særligt, skal vi tro på det. Vi skal ville noget mere, fordi det magter vi.
Er det varm luft?
Både ja og nej. Ja, fordi det er indlysende rigtigt. Nej, fordi det kræver mod at stå ved sine værdier, at være tro mod optimismen. Og det er man ikke, hvis man slår sig selv og hinanden oven i hovedet. Med fordomme, iført slørende filtre, med hvis’er og men’er.
Danmark er jo et godt land med muligheder. Det er det, Mensch minder os om. Det er overskudskommunikation bygget på danske værdier, og pakket ind i en underfundig og underspillet form.
I en tid med Charlie Hebdo, rædsler ved kulturhuset Krudttønden og synagogen, en ekstra milliard til overvågning, en valgkamp der introducerer og lever af worst case perspektivet på alle politiske flanker, er der behov for overskud.
Læs fortællingen – undskyld annoncen – i sin helhed i pdf-filen herunder, og fortæl redaktøren, at han er dum.