SXSW: Google X er teknologigigantens innovations lab, der er ansvarlige for Google Car, Google Wing og Google Glass, og det er ledet af Dr. Astro Teller. 

Han etablerede afdelingen for fem år siden sammen med Googles co-founder Larry Page.

Man fristes til at spørge sig selv: Hvad skal en af verdens mest innovative virksomheder egentligt med en innovationsafdeling?

Men lige præcis den tilgang, hvor man som virksomhed konstant er i udvikling, er grunden til, at Google har holdt sin førerposition i et marked, der er i konstant udvikling.

Hos Google X hedder filosofien “ Moonlighting”, en “failfast-kultur”, hvor udgangspunktet er “ask what people think first”.

Begå fejl og vær glad

Det handler om at få en prototype ud af sin vision, for det er den eneste måde at se om produktet har gang i verden.

Det er nok de færreste virksomheder der kan afsætte de samme ressourcer til innovation som Google, som et af spørgsmålene fra salen rigtig nok pointerede.

Men dertil svarede Astro Teller; ”du har ikke råd til at lade være, da prisen for først at afprøve et færdigt produkt ender med at blive meget dyrere”.

Opfordringen fra SXSW er en ”Prototyping Approach”. Der findes i dag værktøjer, der gør det nemt for din virksomhed at afprøve dine ideer og produkter, som skal være med til at bygge din Brand Experience.

Men det kræver et mentalitetsændring hos bureauerne og virksomhederne. De skal begge være klar på at gå til markedet på et tidligere tidspunkt end de er vant til – og er komfortable med.

Another har i denne uge sendt artikler hjem fra SXSW2015, med fokus på CMO’ens udfordringer og muligheder i et brandperspektiv