Creative Circle inviterede til trin-2 af debatten om ”Ny dansk kreativitet” i går, men den eminente intention fik en gevaldig uppercut. Med 85 tilmeldte mod trin-1’s 260 var det noget af en skuffelse for arrangørerne, der dog ikke konkluderer, at den slags inspiration har vi ikke behov for.
Mest provokerende var vel Kristoffer Gandsager fra Crispin Porter + Boguskys nyligt etablerede danske division, der greb fat i tesen om, at ”svenskerne er dygtigere kreative end danskerne” ved at vende påstanden på hovedet:
– Svenskerne er virkelig dygtige til kommunikations-håndværket. De meget professionelle produktionsbureauer er en af de afgørende forskelle på Sverige og Danmark. Det dygtige håndværk har en stor effekt på den kreative kultur i bureauerne,” lød det fra Gandsager.
Men ikke nok med det:
– Kreativitet er hårdt arbejde. Tænk over det. Gandsager fik en del anerkendende latter smidt i hovedet, da han metaforisk sammenlignede den danske mentalitet med Dovne Robert, der jo er en eksemplarisk case for ”Me-Me-Me” kulturen, og meget langt fra ”yde-før-du-kan-nyde” holdningen på den anden side af sundet.
Alligevel er det tankevækkende, hvis han har ret. ”Svenskerne har flere veleksekverede idéer, snarere end flere sublime idéer”, lød det fra den 35-årige partner hos CPB, der trådte sine ”barnesko” på det svenske marked – ud over at han tog sine allerførste skridt hos Robert/Boisen & Like-minded.
The Power of No
Gorm Bloch fra Impact Alliance forsøgte at drible den gode, gamle tyske sociolog Niklas Luhmanns autopoietiske systemteori ind i debatten ved at spørge, om danske bureauer måske vil acceptere sammenligningen?
Luhmanns teori siger stærkt forenklet, at systemer, læs organisationer, har det med at være selvreproducerende, selvrefererende, groft sagt ”sig selv nok”. Men de er også afhængige af omverdenen, og det er i graden af åbenhed eller lukkethed, man kan forstå systemets udviklingsmuligheder eller begrænsninger.
På denne metaforernes dag anbefalede Gorm Bloch bureauerne i mødet med annoncørerne at:
• Lad være med at promovere jer selv – eller jeres specialkompetencer.
• Men begynd med at stille de relevante spørgsmål. In casu: Glem de på forhånd forberedte svar.
• Involver kunden i både den kreative proces og i eksekveringen.
• Forbehold jer retten til at være uenig med kunden.
De to sidste ”pinde” har Saatchi & Saatchi gjort til den store kædes globale mantra, så andre har altså tænkt samme tanker. Hvilket også Mikael Jørgensen, CEO og partner hos &Co, ville skrive under på.
– Koblingen mellem den faglige integritet og forretningsforståelse på vegne af kunden er vejen til at skærpe kreativiteten, mente han. Og når man som bureau værner om den faglige integritet, skriver man under på ”the Power of No,” som andre dygtige reklamefolk har sagt det før ham.
Sig dog nej til annoncøren, hvis du ikke kan stå på mål for retningen, uanset hvad det betyder for bundlinjen på bureauet.
Det skal der altså mod til i dette femte kriseår. Men Mikael Jørgensen slog fast, han aldrig havde og aldrig ville ”arbejde gratis” for en kunde. En annoncør skal betale for faglig sparring og rådgivning, altså igen en insisteren på faglig integritet.
Stok & gulerod
Susanne Rydahl, der i øjeblikket forsker i ”kreativitet”, mindede forsamlingen om, at nogle internationale undersøgelser viser, at ”eksterne” faktorer som stok og gulerod – bonus eller ”du-bliver-fyret-hvis-ikke..” – har en minimal betydning for kreativiteten hos den enkelte.
Person-interne forhold som motivation for at præstere er af langt større betydning for den kreative kvalitet, den enkelte leverer. Den rigtige ledelse er også af enorm betydning. Og hvad er så det?
Det er eksempelvis, at en leder motiverer konkret, ikke med fluffy sætninger som ”stor ros for kampagne-X”. Den og den farve, tone, musik osv. i den og den eksekvering i kampagne-Y sidder lige midt i skiven. Jo mere præcis kritik og ros, desto bedre.
Den gamle RUC-idé om, at stormøder med åben agenda er ikke godt. I større forsamlinger er gruppen tilbøjelig til at følge alfahannen. To dedikerede kolleger, der trækker på samme brief, er et holdbart udgangspunkt.
Hvilket bringer os tilbage til ”Det Store Ego” som matchspoiler eller matchvinder? Hvis den kreative konge er åben og generøs, er han ikke nødvendigvis af det onde. Er han stædig, fordi ”jeg-plejer-at-vide-bedst”, kommer der intet godt ud af egoet.
Mikael Jørgensen formulerede det således: ”Kreativitet er en holdsport.” Og konsekvensen af det er bl.a., at ingen bør være bange for at dele idéer med kollegerne. ”Kunderne får bedre kommunikation ud af det,” lød den, hvilket var en opsang til krukkerne i branchen.
Og det er måske den bedste udgangsreplik efter et godt møde, der ikke endte i gråd over den manglende danske kreativitet. Den ligger jo, som svenskerne siger, hos den dygtige håndværker.