KLUMME: Det plejer at være en app eller en online service, der stjæler al opmærksomheden på SXSW. 

Som Twitter i 2007, Foursquare i 2010 og apps som Highlight og Banjo gjorde sidste år.

I år var det dog hverken en app eller onlinetjeneste, der stjal opmærksomheden. Det var tværtimod hardware – som kategori – der stod på den store scene. Hardware-tendensen begyndte så småt i starten af 2012 på Kickstarter med en lang række projekter, som blev crowdfunded på meget kort tid.

Et af de projekter var OUYA – en ny spilkonsol til tv’et – som rejste over otte millioner dollars på 48 timer… Ouya koster 99$ (ca. 550 kr.) og har WiFi, blue-tooth, UBS og HDMI + 8 GB harddisk. Den bygger på Android-platformen, og den er derfor open source. Det vil sige, at alle med lidt snilde og programmørtilbøjeligheder kan udvikle et spil og gøre det tilgængeligt for alle via deres egen OUYA app butik.

Som grundlæggeren Julie Uhrman sagde under interviewet med Josh Topolsky på SXSW: ”Anyone with a great gaming idea should be able to create a game” og at hendes ønske er at enable creators – the TV is the best place to play games. Together… TV gaming

Med andre ord en platform, hvor det ikke koster mange millioner og flere år at udvikle et godt spil.

Og hvorfor er OUYA interessant?

Det er et åbent øko-system, hvor alle kan deltage og udvikle spil. Som bruger er den low-cost, og det har en spil-betalingsmodel, som er attraktiv. Det er gratis for alle at prøve spillet. Kan du lide det, køber du, ikke før.

OUYA er koblet op på OnLive streaming platform, men er ikke ude efter at lave det nye Halo eller Far Cry.

De vil lave en helt anden type spil, spil som du er fælles omkring, som du hygger dig med foran TV’et. Som f.eks Final Fantasy-franchisen eller Minecraft, hvor Mojang, udvikleren af Minecraft udtaler: ”.. I could see all current Mojang games go on the platform…”.

Og OUYA er en også platform hvor musik videoer fra VEVO tjensten er tilgængeligt. Og til spørgsmålet om Netflix, Amazon eller Hulu også kommer på platformen, replicerede Julie Topolsky: ”We talk with a lot of interesting people”. Mulighederne er mange, for kun 99$…

Og så er der Leap Motion

Leap Motion havde sit store gennembrud blandt tech nørder sidste år med sin introduktionsvideo på YouTube, og det fik sit gennembrud for alle andre dødelige ved dette års SXSW.

Leap Motion er et lille device, som laver et ca. 100 x 100 cm virtuelt rum foran din skærm, hvor du bruger dine fingre og hænder til at navigere på skærmen. Netop frigørelsen fra mus og tastatur var også omdrejningspunkter for stifternes keynote, som du kan høre her.

Leap Motion bliver lanceret til maj og koster 80$. Samtidig åbner de en app store, hvor du kan downloade applikationer. Et par af dem kunne prøves i et stort telt til SXSW, hvor blandt andet det populære smartphone spil Ninja Fruit  og Cut the Rope var muligt at prøve ved brug af fingre og armbevægelser.

Hvorfor er Leap Motion interessant: Med et prismærke på 79$ (435­,- kr.), et åbent API og Best Buy som distributionsled ( i USA) kan du nu udvikle en applikation for relativt små penge og ramme en utrolig stor masse.

Leap’en er utrolig versatile, så det er ikke kun spil, men lige så meget tegneprogrammer, indlæringsmuligheder den kan bruges til.

Og endelig 3D-printere

For mindre end 15.000 kr. kan du lave din egen prototype, teste den og begynde en masseproduktion i Kina.

2013 bliver derfor året, hvor alle kan være kreative igen for billige penge.

Bre Pettis, grundlæggeren af MakerBot holdt åbningstalen i år og præsenterende dermed hele hardware trenden.

Tænk på alle de designs og produkt ideer der kan blive til virkelighed når teknologien bliver billigere og billigere?

Bre Pettis præsenterede også en 3D laser scanner. Så nu behøver du heller ikke at kunne 3D modellering i et dyrt software program. Scan hvad du vil og vupti har du en CAD fil af det.

Og går en del til din 3D printer i stykker, printer du bare én ny fra en anden 3D printer –psst, det er i øvrigt her maskiner begynder at bygge maskiner – og hvorfor stoppe der?

Hvad med at bygge en bil, et hus eller en rumraket. Langt ude?

Ikke helt, DIYROCKETS, et rumfirma og Sunglass, en platform hvor du kan samarbejde med andre om 3D projekter, holdt en 10.000$ konkurrence under SXSW om at bygge en bedre og billigere rumraketmotor. Dommerpanelet havde deltagere fra NASA, TED og MIT.

Tænk på mulighederne, og tænk så på Elon Musik, der driver SpaceX som netop har lanceret den første 100% genanvendelige rumraket, hvor alle dele returnerer til jorden og lander ved egen hjælp.

Ikke noget med at hente støtte-raketterne ude i havet længere. Det betyder lavere omkostninger og derved bliver tilgængeligheden større. Det er hardware i den helt store liga!

Fællesnævneren for alle tre eksempler er: Lavere produktionsomkostninger er lig med større målgrupper = tilgængelighed.

Huset Markedsføring står i øvrigt bag et arrangement i kølvandet på SXSW, hvor de vigtigste tendenser bliver præsenteret. Læs mere her