Ekstra Bladet Skolefodbold handler om mere end fodbold.

Det handler om værdier som venskaber og sammenhold på tværs af skolers klassetrin. Værdier som både skoleledere, lærer og elever sætter stor pris på og som er en del af oplevelsen af den årlige fodboldturnering, fordi det er sjovt at spille fodbold med kammerater og møde spillere fra andre skoler.

Som hovedsponsor har Haribo haft et ønske om at bidrage til at skabe sammenhold i folkeskolen. Haribo har i den forbindelse stiftet sin egen pris ”Haribos sammenholdspris” og udlodder i den forbindelse 20.000 kroner til hver af de to skoler, som efter dommerkomiteens vurdering har gjort den bedste indsats for at fremme idræt og sammenhold på skolen.

– Haribo ønsker at bakke op omkring aktiv livsstil blandt børn og unge mennesker, og vi har derfor set Ekstra Bladets turnering som en god mulighed for at kommunikere vores værdier som er samvær, glæde og hygge, fortæller marketingchef Lone Larsen fra Haribo.

Haribo laver hvert år en række aktiviteter i forbindelse med skolefodboldturneringen, som normalvis udmynter sig i sampling, konkurrencer og præmiering af lynmål, men i anledning af det i år er turneringens 50 års jubilæum, har slikproducenten valgt at gøre lidt ekstra ud af samarbejdet.

Dommer komiteen, som består af repræsentanter fra Ekstra Bladet og Haribo har besluttet Skole Nord i Allinge og Munkebakkeskolen i Frederikshavn skal modtage ”Haribos sammenholdspris 2012”.

– Skole Nord har stort fokus på sammenhold – og har flere aktiviteter, der styrker sammenhold i skolen. Af fællesskabende aktiviteter har skolen etableret initiativer som legepatrulje, junioridrætsledere og en løbeklub. Og prisen ønsker skolen at bruge på bordtennisbord og en boldbane, fortæller marketingchefen om begrundelsen for valget af Skole Nord i Allinge, som den ene modtager af 20.000 kroner – og om baggrunden for at pege på Munkebakkeskolen siger hun: ”Munkebakkeskolen består i dag af tre skoler der skal sammenlægges til en skole. Man ønsker at bruge prisen på aktiviteter, der kan styrke sammenholdet i en ny og samlet skole. Der skal afholdes en by-stafet, hvor eleverne skal rundt i de tre byer og skabe en ny fælles identitet og danne grundlag for en ny tradition”.

– Vi ønsker med vores produkter og markedsføring at fokusere på det sjove i livet, på aktive events og vi opfordrer gerne vores forbrugere, store som små – piger og drenge, til at deltage, slutter Lone Larsen.