Den opmærksomme seer vil have lagt mærke til at DSB-dukken Harry fra tid til anden indfinder sig i TV 2s Go’ morgen Danmark-studie. Den opmærksomme seer vil ligeledes have tænkt tanken: skjult reklame eller Product Placement. Men ifølge DSBs marketingchef Christian Bjerring er der på ingen måde lavet aftaler med TV 2.
– De kokke der medvirker i TV2s morgenstudie er ansat af DSB – de er fra DSBs kursuscenter. Og da en af dem ringede og spurgte, om jeg havde noget imod, at Harry medvirkede for ligesom at peppe det lidt op, var det naturligvis i orden, forklarer han og tilføjer, at det for så vidt er meget uskyldigt og at der ikke er penge involveret. cnb