En af reklamebranchens mest prestigefyldte priser, Advertising Effectiveness Award, blev i går uddelt med et arrangement i Charlottehaven i København. Vinderen blev Harry og Bahnsen, kampagnen fra DSB og Bates Y&R.
Dansk Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening uddelte prisen for femte gang, og for at deltage skal kunde/bureau aflevere en omfattende case med dokumentation af effekt.
Juryen vurderer, at DSB med Harry og Bahnsen siden 2000 har investeret i et marketing-kommunikations program, som hele vejen gennem DSBs brandi værdikæde fra attitudeændringer via ændret købsadfær til stigende salg og indtjeneing har bidraget signifikant til at styrke DSBs equtiy.
– Hvem skulle have troet dét om en lilla dukke i en gammel bil, spurgte trafikminister Flemming Hansen i en filmet lykønskning til kampagne-bagmændene.
Blandt de otte nominerede gik 2. pladsen, med fire stjerner, til Toyotas 112% i orden-kampagne med værkstedsuniverset.
3. pladsen (med tre stjerner hver) blev delt mellem McDonald’s Coinoffers-kampagne og Jacobsen, der markerede Carlsbergs comeback.
5. pladsen (og en stjerne hver) gik til to kampagner: Sundhedsstyrelsens (anti-)klamydia og Dells Effektivisering gennem digitalisering og automatisering. peng