’Havrefras Børnerute’ bliver en sjov forhindringsbane med rør, hoppepuder og balancebomme for alle børn mellem 6- 16 år. Frivillige fra Det Danske Spejderkorps hjælper de mindste børn rundt. Børnene samler legetøjsguldmønter ind til Unicef, Hjerteforeningen og Verdensnaturfonden, som Ecco veksler til rigtige penge og fordeler ligeligt mellem organisationerne.
For Havrefras handler det om at give målgruppen en positiv og sjov oplevelse af en dagligvare. Havrefras vil give børn og deres familier inspiration både til morgenmåltidet og til at dyrke motion. Samtidig skal det være sjovt at dyrke motion, så børnene føler, at det er en leg i stedet for en pligt.
– Forskere peger i dag på vigtigheden af, at børn får tilstrækkelig motion, hvilket er en udfordring, da mange populære lege i dag er stillesiddende. Vores produkt henvender sig til familier, og vi er derfor et oplagt talerør til at inspirere denne målgruppe til motion. Vores vinkel er, at det skal være en sjov og social leg for børnene at være aktive og sunde, siger Henrik Pasgaard marketingchef Quaker Oats Scandinavia, som producerer Havrefras.
Ecco Walkathon er en af Danmarks store familiebegivenheder, og tiltag som ’Havrefras Børneruten’ er medvirkende årsag til, at begivenhed fortsat kan tiltrække det store deltagerantal på op imod 20.000 mennesker. MSOL