Fra Hollywood-afdelingen kan vi fortælle, at H.C. Andersens eventyr ”Den Lille Havfrue” nu skal indspilles som stor og dyr Hollywood-film med rigtige menneskestjerner: Det skriver Berlingske, som citerer amerikanske Rolling Stone for historien. Hvem, der skal spille havfruen og hendes prins, vides endnu ikke.

Men ifølge det amerikanske blad bliver det Francis Ford Coppolas datter, Sofia Coppola, der skal instruere. Hun har tidligere scoret internationale hit, bl.a. med filmen ”Lost in Translation” med Bill Murray og Scarlett Johansson. Ifølge de seneste rygter agter Hollywood-folkene at lave flere ting om i den originale danske historie. Filmen forventes at få premiere om tre år.

Berlingske