Verdens største ølmærke, Heineken, som nu distribueres og markedsføres i Danmark af Bryggerigruppen A/S, går i disse dage i luften med en international kampagne, adaptet og tilrettelagt i samarbejde med Leise & Company. Kampagnen omfatter annoncer, outdoor og biospots, spundet over det verdenskendte tema: ”It could only be Heineken”. Distributionsmæssigt indtager den hollandske øl i den karakteristiske profilflaske Danmark via i første omgang førende cafeer, barer, lounges, musiksteder og restauranter.