OK, indrømmet. Rugby er ingen stor sport i Danmark, og de fleste af os bliver tomme i blikket, når navne som Jonah Lomu, Will Carling, John Smit, Matt Dawson og Scott Quinnell remses op.

Men sådan er det ikke i Storbritannien og i alle de lande, der engang var en del af Det Britiske Imperium.

Her er rugby-sporten noget af det største, der findes, og det er VM-tid, så Heineken er i luften med en mangefacetteret kampagne, “It’s Your Call”.

Den hænger tæt sammen med bryggerigigantens sponsorat af begivenheden.

Kæmp eller flygt

Kampagnen har bl.a. budt på en interessant irsk aktivering, “The Jonah Machine”, orkestreret af bureauet med det skarpe navn Guns or Knives.

Her kunne en forbruger, der købte en stribe Heinken-øl i supermarkedet Tesco, pludselig havne i en “Fight or Flight”-udfordring, som i bedste fald kunne resultere i en VIP-tur til VM i rugby.

– Når det handler om indhold online, så er det, der giver bonus, enten at spille på folks følelser eller få dem til at le, siger Barry Sweeney, Art Director hos Guns or Knives.

 – Med denne idé ramte vi noget, der gjorde shopperne en smule chokerede, men samtidig engagerede dem. At se dem tage tyren ved hornene, gjorde det ikke bare sjovt at lave, men forhåbentligt også at se på, fortsætter han.

Se en film om aktiveringen her.

Credits

Bureau

Guns or Knives

Exec Creative Director

Kevin Keenan

Copywriter

Jack Robertson

Art Director

Barry Sweeney

Account Management

Clare Connolly, Rose Paget

Producer

Emma Ellis

Production Company

Cashmere Media