Man har længe vidst, at det kunne lade sig gøre. Men nu er et dansk firma rent faktisk ved at tage patent på ideen. Det handler om at sende videomails. Locomotive Corporation har udviklet konceptet, hvor en virksomhed kan markedsføre og brande sig selv, samtidig med at brugerne kan sende små film af sig selv til familie, venner og bekendte.
Hos Locomotive fik man ideen sidste år og tog derpå kontakt til større brandingvirksomheder i Danmark. Carlsberg var hurtige til at forstå ideen, og mente at den ville være oplagt i forbindelse med sponsorater.
Så nu samarbejder Locomotive og Carlsberg om at udbrede konceptet, i første omgang ved UEFA Cup-finalen i Rotterdam, der spilles den 8. maj.
– Da vi blev præsenteret for ideen, så vi en helt klar sammenhæng mellem videomails og store sportsbegivenheder, hvor vi allerede er sponsorer, fortæller sponsor manager Pia Knudsen fra Carlsberg Breweries.
Der vil i første omgang blive opstillet tre videomail-terminaler (v-mail) rundt omkring i Rotterdam, på trendy barer i weekenden op til finalen. På selv kampdagen bliver de flyttet, hvor ‚n vil stå på pladsen i byen, ‚n inde på selve stadion, og ‚n på en bar. Det er gratis at benytte video-terminalerne uden for bar-området. Men på barerne er ideen, at man køber en Carlsberg og får en adgangskode, der kun kan benyttes ‚n gang.
Adgangskoden tastes ind og man kan nu indspille en 10 sekunders film med sig selv. Man bliver derpå bedt om at indtaste en mail-adresse, og kan nu vælge, hvem der skal have en lille og meget autentisk hilsen.
– Projektet er stadig i testfasen og alle resultater vil blive tracket. Men det er et projekt vi tror på, fordi vi er ret sikre på at folk synes det her er sjovt, siger Pia Knudsen og tilføjer, at videomailen med tiden vil blive en integreret del af Carlsberg’s markedsføring.
Og hvis v-mailen viser sig at blive en succes, vil den dukke op på steder i hele verden, hvor Carlsberg er repræsenteret.
Relations markedsføring
– Vi har udviklet konceptet, så det blive en integreret del af en virksomheds markedsføring. V-mail skaber relation og positiv branding, da det er meget personligt at få en video-hilsen fra en ven, hvor Carlsberg er integreret, siger Christian Oxholm Zigler fra Locomotive Corporation.
Når modtageren modtager en videomail ser han først en reklamefilm fra Carlsberg, der bl.a. fortæller, at hans ven har sendt ham en hilsen.
Ideen bag konceptet er at få modtageren af videomailen til at klikke sig videre ind på www.carlsberg.com. Men man behøver ikke at klikke sig videre, hvilket er meget vigtigt, da modtagerne på ingen måde skal føle sig presset. Men hos Carlsberg håber man selvfølgelig på, at folk vil være nysgerrige nok.
– Carlsberg er kendt for at være en progressiv virksomhed, og vi vil gerne være med på det her, da det er en spændende måde at tænke i markedsføring på. Samtidig tror vi på at visual branding er fremtiden, og på denne her måde vil vi altid være et skridt foran, pointerer Pia Knudsen.ð
Videomail kan opleves under UEFA i Rotterdam fra den 2. maj Locomotion Corporation har udviklet konceptet og den tekniske infrastruktur og Tribal DDB har stået bag designet.