Erhvervslivet får nu også en plads i Socialdemokraterne valgkamp. Helle Thorning-Schmidt sender vil nemlig indgå en alliance med virksomhederne, men ”frieriet” fjernes, hvis erhvervslivet kun ønsker sig lavere skat.
– Vi kan finde masser af ting, vi er uenige om, mens hvis topcheferne bliver ved med at kræve, at vi skal sætte lønningerne ned, eller vi skal konkurrere på, hvem der har den laveste skat i verden og ikke har et velfærdssamfund, så er vi ikke med, siger Helle Thorning-Schmidt til Børsen.
Til gengæld tilbyder hun en arbejdsstyrke, der arbejder mere og er bedre uddannet. Det er et langt bedre tilbud til virksomhederne end regeringens løfter om lavere selskabsskat, mener hun, for Danmarks konkurrencekraft ligger i de gode hoveder.
– Hvis dialogen handler om at skabe reformer, der styrker arbejdsstyrken, uddannelse og forskning, samt offentlig-private partnerskaber, så er vi helt med. Det er min opfattelse, at vi højere grad kan levere, end den borgerlige regering har kunnet, siger Helle Thorning-Schmidt.
Børsen side 20-21.