He
lse udvider, og begynder i februar 2007 at udgive bladet ArbejdsLiv. Bladet, der vil være på 48 sider, udkommer seks gange om året. Konceptet er afprøvet gennem fokusgrupper og læserundersøgelser inden opstart, og Helse har allerede skrevet til arbejdsmarkedet i sit ”Job og Liv”-inserat det sidste halvandet år.
Bladet henvender sig til medarbejderne på de godt 32.000 arbejdspladser i Danmark med flere end 10 ansatte. Indholdet vil henvende sig alle typer af medarbejdere på arbejdspladser, hvor man aktivt arbejder med personalets sundhed. HR-ansvarlige vil også være blandt læserne, især online.
Helse forventer et månedligt oplag på omkring 30.000 stk. solgt i abonnement til virksomhederne. Første udgave i februar vil være et repræsentativt kampagne-blad, og Helse arbejder på at kunne sende det ud som appetizer i et stort oplag til alle i målgruppen i et meget stort oplag.
Magasinet skal bistå danske virksomheder i deres arbejde med egne sundhedspolitikker. Og der vil være fokus på arbejdspladsen som et sted, hvor man i fællesskab kan få en sundere adfærd. ArbejdsLiv vil dermed også sætte fokus på sammenhængen mellem arbejde og privatliv – for hvad nytter det at få sund mad i kantinen, hvis ikke man orker at leve sundt når man står midt i ulvetimen derhjemme?
Helse vil ikke kun sende ArbejdsLiv ud som et print-medie. I januar lancerer Helse et nyt website, hvor der bliver fora med information og tilbud især til de HR-ansvarlige på virksomhederne, og som fortløbende udbygges med uddybende oplysninger samt overblik.
Helse ArbejdsLiv vil være delvist annoncefinansieret, og Jungersted Media har fået til opgave at sælge annoncer til bladet. pia