En hemmelig aftale om ikke at fiske medarbejdere hos hinanden kommer til at koste fire af USA’s mest kendte teknologiselskaber et milliardbeløb.

Apple, Google, Intel og Adobe Systems har accepteret at betale 324 mio. dollar eller 1,75 mia. kr. for at undgå et gruppesøgsmål fra medarbejdere. Og det er der måske økonomisk fornuft i: Ifølge retsdokumenter ville sagsøgerne forsøge at få en samlet erstatning på tre milliarder dollar, og beløbet kunne i værste fald ende helt oppe på ni milliarder dollar.

Selskaberne havde lavet en indbyrdes aftale om at afstå fra at hente medarbejdere hos hinanden ifølge søgsmålet. Hensigten var at forhindre en lønkrig.

/ritzau/Reuters