Roskilde Bank var ren kaos, da banken i august 2008 kollapsede. Det fremgår af en række fortrolige dokumenter, der indgår i den omfattende retssag, som statens oprydningsselskab for krakkede banker, Finansiel Stabilitet, har anlagt mod Roskilde Banks tidligere direktion, bestyrelse og eksterne revision.
Finansiel Stabilitet har sagsøgt 10 enkeltpersoner og revisionsfirmaet Ernst & Young kollektivt med et samlet erstatningskrav på 1 mia. kr.
– Jeg ønsker mig ikke at udtale mig om de konkrete forhold omkring Roskilde Bank eller de dokumenter, der indgår i retssagen. Men mødet med Roskilde bank har været en næsten endeløs række af negative og ubehagelige overraskelser, siger formanden for Finansiel Stabilitet, Henning Kruse Petersen, der også blev indsat at staten som bestyrelsesformand for Roskilde Bank, da den krakkede i 2008.