Livsstils-eksperten Henrik Dahl kommer nu i fint selskab på Handelshøjskolen. Han får titel af adjungeret professor og dermed kommer han i selskab med folk som Mads Øvlisen, Tor Nørretranders og Tøger Seidenfaden.
Adjungeret professor er en form for hæderstitel – men dog en titel, hvor der skal ske en egentlig bedømmelse af det akademiske virke med henblik på, om titlen kan retfærdiggøres. Titlen giver desuden en tilknytning til miljøet på Handelshøjskolen.
I Henrik Dahls tilfælde bliver han tilknyttet Institut for Ledelse, Politik og Filosofi under Virksomheds- og Ledelseskommunikation, hvor han på en deltids-stilling over de næste halvandet år skal forske i “mennesker i systemer”.
– Forskningen tager afsæt i de problemstillinger, jeg arbejdede med i forbindelse med bogen “Hvis din nabo var en bil”, og det bliver utroligt spændende at komme til at forske oven på, at jeg siden 1994 har fungeret i erhvervslivet, siger Henrik Dahl.
Forskningen peger frem mod en disputats, som dog kræver mere end halvandet års arbejde.
Den anden del af hans tid vil fortsat blive brugt på Advice Analyse & Strategi, hvor han fornylig degraderede sig selv til udviklingschef i forbindelse med, at Lars Bo Andersen indtrådte som partner og adm. dir. fin