Henrik Dyring forlader People Group efter blot 15 måneder på posten som direktør for AdPeople og NetPeople og medlem af det ledende femkløver i Gruppen. Meddelelsen er netop udsendt i en kortfattet pressemeddelelse.
“Partnerskabet mellem Henrik Dyring og Ronnie Job har ikke fungeret som planlagt. Selvom de to selskaber har gennemgået en meget flot udvikling er der uenighed om driften. Det er selvsagt beklageligt. Men hvis de personlige relationer ikke fungerer efter hensigten, så må parterne i sidste ende skilles. Henrik Dyring, Ronnie Job og jeg samarbejder nu med de berørte kunder og medarbejdere for at sikre en smidig overgang”, meddeler Jan Duckert i meddelelsen. fin