Henrik Dyring er hentet til Eniro grundet sin store erfaring fra mediebranchen i Danmark kombineret med salgs- og interneterfaring, forklarer Tomas Franzén, administrerende direktør og koncernchef for Eniro.
– Henrik Dyrings store erfaring med salg og mediebranchen vil blive til stor gavn for arbejdet med at forstærke Eniros position på det danske marked for søgetjenester, siger han.
Henrik Dyring er 47 år og har strategisk og operativ erfaring med mediebranchen fra sin tid som administrerende direktør for TV2 Reklame og
som Salgs- og marketingdirektør for TV2. Henrik Dyring har desuden arbejdet 15 år hos analyseinstituttet AIM Nielsen, hvor han besad flere salgsrelaterede positioner og senest varetog jobbet som administrerende direktør.
Henrik Dyring har desuden interneterfaring fra både TV2 og fra reklame- og kommunikationsvirksomheden PeopleGroup, hvor han var administrerende direktør og medejer. Henrik Dyring har også drevet egen virksomhed.
Nuværende administrerende direktør Bengt Dahl fortsætter for Eniro Danmark indtil den 1. august og står herefter indtil videre til Henrik Dyrings og koncernens disposition.
Eniro opererer i 17 europæiske lande og beskæftiger 4.600 medarbejdere