Kvantum Copenhagen har ansat Morten Jensen, der kommer fra bureauet Aller-bureauet OTW, som ny CSO og Client Director.

Det oplyses i en pressemeddelelse, hvor det fremgår, at Morten Jensen får en central rolle, når det handler om at binde e-commerce, kunderejser og historiefortælling sammen i et marketing-setup.

– Kvantum er et interessant bureau af flere årsager. Ud over at bureauet allerede er skarpt til at levere e-commerce-resultatere til kunderne, så har bureauet også et skarpt øje for at omsætte kundedata og -insights til logiske og værdiskabende digitale kunderejser. Og jeg glæder mig til at være med at videreudvikle denne del hos bureauets kunder, men også kombinere den med dialoger og løsninger til, hvordan vi kan bruge indsigter og historiefortælling til at styrke kundernes markedsposition og bundlinje, siger Morten Jensen. 

Kvantum Copenhagen fyldte seks år 1. november 2020. Igennem årene har bureauet fokuseret mere og mere på e-commerce-marketing og e-commerce-strategi for danske og internationale virksomheder.

– Jeg ser et super match med vores kunder og den strategiske udvikling, som bureauet har oplevet siden marts 2020, hvor e-handlen for alvor tog fart, siger Kvantum Copenhagens CEO og Founding Partner, Martin Jagd Graeser.