For 43. år i træk har Jyllands-Posten netop uddelt den prestigefyldte og traditionsrige reklamehæder: Auroraprisen.
BOCCA’s kampagne for Familier med Kræftramte Børn løb med Hovedprisen.
Ud over hovedprisen vandt følgende annoncer/kampagner i følgende kategorier:
– Kortvarige forbrugsgoder: Nyt syn, AarhusKontoret
– Langvarige forbrugsgoder: Starmark, Bates Y&R
– Business to business: Ejner Hessel, Bates Y&R
– Online kampagner: Lej et lig, TN Reklame
– Offentlige kampagner: DSB, Mensch
– Ikke kommercielle annoncer: Familier Med Kræftramte Børn, Bocca
Juryformand Ulrik Juul fra Lego begrunder på dommerpanelets vegne valget af Foreningen Familier Med Kræftramte Børns kampagne, således:
– Den 43. Aurora-vinder er en af den slags kampagner, der rammer hårdt, når man støder på den. Den sætter dagligdagens typisk velbjærgede trummerum-brokkeri i tankevækkende perspektiv, og den er på samme tid både trist og livsglad. Kampagnen er enkel, visuelt stærk og forgiver ikke at være noget den ikke er. Den er et stykke slice-of-life, og den får én til lige pludselig at se det smukke i rod og hverdags-trivia. Det er en kampagne og et budskab, som bliver hos dig i noget tid efter, at du har mødt den. Sådan skal det være med en god annonce. Tak for det og tillykke til Bocca og Foreningen Familier Med Kræftramte Børn.
Med prisen følger, foruden æren, 150.000 kr. til annoncering på tværs af alle platforme hos Jyllands-Posten.
Se alle vinderne her.