Juryen ved Young Creative Circle Awards har gennemgået 190 indsendelser til årets konkurrence og sendt 35 af dem videre til finalen.

De udvalgte cases kommer fra unge, kreative teams fra både skoler, bureauer, kunder – og freelancere.

Fra skolesiden er der shortlister til teams fra DMJX Kreativ Kommunikation, Den Danske Reklameskole, KEA Creative Branding, VIA University College, KEA, Københavns Erhvervsakademi og DMJX Grafisk Design.

Og fra bureau- og kundeside fra Worth Your While, Matas Creatives & The Barn, InBold, Butter Agency, Revolt London og Kunde & Co. & Lund Brandhouse.

Dorte Nielsen, formand for Creative Circle, har rosende ord til årets shortlistede YCCA-talenter. Foto: PR

Og det er et imponerende felt, lyder det fra CCA-formand, Dorte Nielsen.

”Creative Circles formål er at højne kreative standarder bl.a. ved at uddanne, inspirere og belønne fremragende kreativt arbejde. Young Creative Circle Award belønner og sætter fokus på de unge talenter i branchen. Det er stort, og det er vigtigt,” skriver hun på mail til Markedsføring og tilføjer:

”Det, vi ser på shortlisten, er nogle af årets allerbedste kreative løsninger skabt af fremtidens talenter. Inspirerende, originale og skæve løsninger. Så stort tillykke til alle de shortlistede talenter ved Young Creative Circle Award.”

Flere teams har flere shortlister

Årets YCCA-shortlister fordeler sig med 13 i Advertising, 6 i Design, 9 i Digital og 7 i Film, og et grundigt kik på listen afslører, at flere teams er repræsenteret med mere end en enkelt case.

Kamma Bro Jørgensen og Columbus Damm Løvschall fra DMJX Kreativ Kommunikation toppe feltet med hele tre shortlister: En i Advertising og to i Film.

Og følgende teams har alle hver to shortlister:

  • Kirstine Vilsen og Jens Kühnel, DMJX Kreativ Kommunikation: En i Advertising og en i Film
  • Max Bæk Tellefsen og Daniel Nygaard, begge freelance: En i Advertising og en i Design
  • Isa Bella Madelena Normark og Frederik Emil Vedersø Larsen fra Worth Your While: En i Advertising og en i Digital
  • Nikoline Krøgholt Schmelling og Karl Stenström fra Den Danske Reklameskole: En i Advertising og en i Film
  • Sørine Rossing og Camilla Helms fra Matas Creative og The Barn: En i Advertising og en i Design
  • Max Knutssøn fra Revolt London og Nikolaj Leongard: En i Digital og en i Film.

Fælles for alle de shortlistede teams er, at de har brugt deres kreativitet til at besvare årets brief, som var stillet af Danske Hospitalsklovne. En organisation, der arbejder for at styrke livsglæden og livsmodet hos syge og sårbare børn.

Flere rørende løsninger

Briefen gik på at få flere til at støtte Danske Hospitalsklovne gennem en donation, og de unge teams kunne selv frit vælge, om målgruppen skulle være privatpersoner eller virksomheder.

Call to Action skulle være ’Støt Danske Hospitalsklovne’, en sætning, som de enkelte teams dog gerne måtte formulere anderledes, så den kunne passe på deres idé.

Louis Pilmark, kreativ direktør på Pong, og en del af YCCA-udvalget sammen med Dorte Nielsen og Lise Charlotte Lehvald, tekstforfatter på &Co. oplyser, at man i år havde forsøgt sig med en lidt anderledes kunde til briefen.

Og han roser niveauet blandt indsendelserne.

“Niveauet var højt. Der blev sagt mange pæne ord i jurylokalet, og flere af løsningerne blev man faktisk rørt over.”

Det vindende team i hver kategori af YCCA 2025 modtager en Young Creative Circle Award og bliver hyldet på scenen ved Creative Circle Award-showet, der løber af stablen i Imperial-biografen den 6. juni.

Og så er der en ekstra mulighed på spil, hvis man er på YCCA-shortlisten.

”Det er blandt året shortlistede YCCA-talenter, at vi vil finde det landshold, der skal til Cannes til næste år for at konkurrere i Young Lions Competition 2026,” lyder det fra Dorte Nielsen.

Se listen over alle de shortlistede cases og teams til YCCA 2025 herunder – og dyk ned i de enkelte cases på CCA’s hjemmeside.

YCCA ADVERTISING

Et glædeligt løft i hjerterytmenKamma Bro Jørgensen og Columbus Damm LøvschallDMJX: Kreativ Kommunikation
Et slag for glædenKirstine Vilsen og Jens KühnelDMJX: Kreativ Kommunikation
KlovnenæseCarlos Engström og Mikkel SkotteDMJX: Kreativ Kommunikation
Vi behandler syge børnCarl-Emil Isbrand og Sheraz Ali KhawajaDMJX: Kreativ Kommunikation
Båt!Christina Hansen og Oscar VedelDMJX: Kreativ Kommunikation
Vend smerte til smilMax Bæk Tellefsen og Daniel NygaardFreelance
Verden er fyldt med klovneIsa Bella Madelena Normark og Frederik Emil Vedersø LarsenWorth Your While
Se ud over egen næsetipEmma Bilde Jensen og Bastian MullinsDMJX: Kreativ Kommunikation
Ballondyrs-flimmerFelicia Nilsson og Clara TuxenDMJX: Kreativ Kommunikation
Græder…af grinNikoline Krøgholt Schmelling og Karl StenströmDen Danske Reklameskole
Latter er den bedste medicin :o)Noemi Kapusy og Cassandra Ørsted GreveDMJX: Kreativ Kommunikation
Der skal ikke mere tilSørine Rossing og Camilla HelmsMatas Creatives og The Barn
23 kram, 8 ballonhunde & 501 grinJohan Nybro Langberg Nielsen og Lasse Reese Viksnins JohansenVisual Communication Design, VIA University College

YCCA DESIGN

Lad børn være børnFie Grøndahl Kornerup og Mathilde Yi Mei JensenKEA, Københavns Erhvervsakademi 
Carla har ondt i mavenJana Vogelsberger og Cecilia Vising-SwartzDMJX: Grafisk Design
Smerte og latterMax Bæk Tellefsen og Daniel NygaardFreelance
Swipe og StøtJacob Von Oettingen og Magnus Dein NørbyDMJX: Kreativ Kommunikation
Der skal ikke mere til.Sørine Rossing og Camilla HelmsMatas Creatives og The Barn
ElefantenMathilde Liv og Sigrid Lykke GragliaDMJX: Kreativ Kommunikation

YCCA DIGITAL

Check Danske Hospitalsklovne udSebastian Telvig og Christine AndersenKEA, Creative Branding
Digital PauseKlovnIsa Bella Madelena Normark og Frederik Emil Vedersø LarsenWorth Your While
Den bedste medicinLea Harrishøj Lochmann og Julie HermannDMJX: Kreativ Kommunikation
KlovnekøbLaura Gylstorff og Julie ClausenDMJX: Kreativ Kommunikation
Sæt pris på underholdningLaura Orkild og Clara Sofie Ahlefeldt-LaurvigInBold
En ny helt på himlenCaroline Viktoria Hocke Rohde og Dagmar Louise LichtDMJX: Kreativ Kommunikation
KLOVNE MUSIKMalik Eriksson og Adam Prip ziaeeButter Agency
Sjovere Rammer x IkeaMax Knutssøn og Nikolaj LeongardRevolt London og Nikolaj Leongard
KlovnkursTherese Ohlsen og Daniel JürgensenDMJX: Kreativ Kommunikation

YCCA FILM

Et glædeligt løft i hjerterytmenKamma Bro Jørgensen og Columbus Damm LøvschallDMJX: Kreativ Kommunikation
Jeg ved en…Kamma Bro Jørgensen og Columbus Damm LøvschallDMJX: Kreativ Kommunikation
Pause fra alvorenLiv Randklev og Mathias Meldgaard NielsenDMJX: Kreativ Kommunikation
Går lige i hjertetLine Framborg Norup og Tobias GomesKunde & Co. og Lund Brandhouse
Et vigtigt jobKirstine Vilsen og Jens KühnelDMJX: Kreativ Kommunikation
Det smitterNikoline Krøgholt Schmelling og Karl StenströmDen Danske Reklameskole
Hjælp børn med at glemme sengenMax Knutssøn og Nikolaj LeongardRevolt London og Nikolaj Leongard