En dejlig kampagne fra Australien løb i år med Grand Prix for Good-prisen ved den internationale reklamefestival i Cannes i sidste uge.
”See the Person” er titlen, og kampagnen er kreeret med heldig hånd af Leo Burnett i Melbourne for handicap-hjælpeorganisationen Scope Victoria.
Grand Prix for Good-prisen uddeles for kampagner, der ifølge reglerne ikke kan vinde Grand Prix’er i de ”almindelige” kategorier, fordi de er kreeret til enten velgørende eller offentlig organisationer.
Således kan bureauerne heller ikke selv indsende bidrag direkte til Grand Prix For Good. Shortlisten bygges op i løbet af ugen, og består af alle Guld-vindere i alle kategorier – som altså er kreeret til enten velgørende eller offentlige organisationer.
Prisen blev uddelt for første gang sidste år og gik dengang til Abbott Mead Vickers/BBDO London for anti-kniv-kampagnen ”
Chose a different ending” for The Metropolitan Police.
I år kvalificerede 31 kampagner sig i løbet af Cannes-ugen til shortlisten Grand Prix for Good, og vinderen blev altså den australske kampagne ”See the Person” fra Leo Burnett i Melbourne.
Se med her: