Er det en reklamefilm for Google? Facebook? Rejseplanen? Eller krak.dk? Det er svært at vide før til sidst, og derfor lader vi cliff-hangeren hænge.
Under alle omstændigheder er den lille søde film om Julen. Lille og lille er så meget sagt. Den varer 3,43 minutter, så det er vel en lang film. Vi er tilbage nogle år, selv om nettet var opfundet. Vi bevæger os fra sted til sted, og hotels.com kunne være inde over.
Måske er det SAS, der vil os noget godt? Vi skal nemlig i julestemning, og den muntre lille sag er en fornem begyndelse. Nyd den og se den som en re-branding øvelse, der for en gangs skyld rammer plet. Der er jo en række store brands, der har brændt nallerne på det seneste.
God weekend.