I udkanten af kampen om løve-trofæerne ved VM i reklame i Cannes har danske Lars Bastholms ”gamle” bureau AKQA gennem seks år stået bag ungdomskonkurrencen ”Future Lions”.
Konkurrencen er gennem årene vokset og vokset, og i år var der indsendt over 1.000 arbejder fra unge teams over hele verden. Af disse kom 40 på shortlisten – og blot fem blev udstyret med hver sin lille ”gummiløve” (se foto).
Tre danske teams – alle fra DMJX: Kreativ Kommunikation og sågar alle fra samme klasse – kom på shortlisten, men desværre nåede ingen af dem hele vejen op på podiet.
Det gjorde til gengæld unge teams fra nogle af klodens mest kendte kreative skoler – herunder svenske Bergh’s School of Communications og Miami Ad School. Fire unge teams – to fra hver af disse – satte sig på fire ud af de fem ”gummiløver”.
Oplægget til de unge er forholdsvis enkelt. Og i øvrigt det samme hvert år:
Reklamér for et produkt fra et globalt brand på en måde, der ikke havde været mulig for fem år siden – til en målgruppe efter eget valg.
Og her kan du så beskue de fem arbejder, der løb med priserne.
To af dem – ”Made by Waves” og ”Bing Automatic Search” – skaffede i øvrigt de respektive teams bag ideerne et efterfølgende møde med de brands, de havde skabt ideerne for – Quiksilver og Microsoft.
af Patrik Beskow og David Lunde fra Berghs School of Communication.
af Kristofer Salsborn og Rickard Beskow fra Berghs School of Communication.
af Lisa Zeitlhuber og Nicholas Partyka fra Miami Ad School, Hamburg.
af Chris Sheldon og Marybeth Ledesma fra VCU Brandcenter, University of Richmond, Virginia.
af Florian Weitzel og Yvonne Truun fra Miami Ad School, Berlin.