Reklame- og markedsføringsbranchen mærker også nu, at coronanedlukningerne er ved at lette.
Det fejrer branchen blandt andet, når reklamelinjen i den kommende uge fra den 24.- til den 26. juni afvikler et tætpakket program med foredrag, workshops, live-streaming fra Cannes og fri bar i København.
Per Holm Henriksen, leder af Reklamelinjen, ser frem til dagene som et barn, der venter spændt på juleaften.
– Det er fucking genialt, at vi kan mødes igen. Jeg glæder mig som et lille barn. Jeg tror, vi alle savner at mødes i fagligt og festligt lag, siger Per Holm Henriksen.
Strandløver, speeddating og poolparty
Per Holm Henriksen ser især frem til, at branchen igen kan blive inspireret fagligt.
– Altså, jeg vil jo nærmest fremhæve det hele på programmet, men det er jo ikke så overraskende. Jeg ser meget frem til, at Young Creatives Danmark afholder et strandløve-koncept, hvor de unge talenter kan få tre til fem minutter med nogle af branchens største navne i en slags speeddating, siger han.
– Det er noget, der også plejer at blive lavet på Cannes, hvor det reelt bliver afholdt på stranden. De unge kan få feedback på en kampagne, vise deres portfolio eller få råd til at få et job. Det står dem frit for at bruge tiden, som de vil, siger han.
Derudover glæder han sig også til prisuddelingerne fra Cannes – og til den afsluttende Pool-fest på toppen af KBH-hallen lørdag den 26. juni.
– Og så håber jeg bare, at folk vil komme, siger Per Holm Henriksen.
Eventet løber torsdag og fredag af stablen i Reklamelinjens lokaler hos 30A PHOTO i Hillerødgade, København. Det kræves gyldigt coronapas for at komme ind til arrangementet.
Udover hovedarrangementet vil Reklamelinjen også afholde en konkurrence for de studerende, hvor de mandag og tirsdag i ugen indsender bud på årets kampagne til Carlsberg i anledning af dets 175 års fødselsdag.
Reklamelinjen vil også livestreame fra alle dage på Cannes-festivallen, der afholdes digitalt.
Her er programmet
Torsdag d. 24. juni
5.00: Deadline for Beers for Ideas.
9.30: Døre åbner til Cannes Live Copenhagen
10.00 – 11.00: Foredrag af Thomas Hartvig/Director, founder & Partner, Kompas Kommunikation om kreative cases inden for medical, der også kan ”redde verden”
11.00 – 11.30: Dorte Nielsen/fmd. for Creative Circle, om vinderteams Cannes Young Lions Competition
11.30 – 12.30: Foredrag med Charlotte Martens, Chief Strategist hos Advice på programmet. Hun vil fortælle om Advices arbejde med Sundhedsstyrelsen under corona-krisen.
13.00 – 14.30: Prisuddeling fra Cannes Lions
14.30 – 19.00: Cannes live kurateret af Søren Christensen/Partner og Strategisk Dir. Robert/Boisen & Likeminded
17.00 – 19.00: Date en strandløve arrangeret af Young Creatives Denmark
19.00 – 00.00: Niels Heilberg varsler om fest på færger med DJ Ole Caspersen. Nærmere info følger
Fredag d. 25. juni
9.30: Døre åbner
10.00 – 11.00: Bedste cases fra Reklamelinjen 2021 ved Kaare Grundtvig og Per Holm Henriksen/Grundlæggere af Reklamelinjen
11.00 – 12.00: Debatpanel. Elefanten i rummet: Hvorfor dør de store idéer. Et debatpanel med Julian Marsili fra Carlsberg og Jesper Damsgaard fra Pandora debatterer kreativitet.
12.00 – 13.00. Prisuddeling Carlsberg 175 år. Beers for Ideas. Julian Marsili/Global Di-rector Carlsberg Brand uddeler prisen for bedste idé. Vinderen modtager en tur til Cannes med fly og Air BnB. Blandt deltagerne på tirsdagens workshop findes også en vinder, der modtager et online ophold på Reklamelinjen 2021/2022. Juryen består, udover Julian Marsili af Rene Sohn Kammersgaard/Kreativ Direktør, NORD DDB CPH, Clara Prior Knock/Associate Creative Director hos Uncle Grey
13.00 – 15.00: Prisuddeling fra Cannes
15.00 – 19.00: Cannes live kurateret af Søren Christensen/Partner og Strategisk Dir. Robert/Boisen & Like-minded
19.00 – 00.00: Fest arrangeret af Reklamelinjens studerende. Nærmere info følger
Lørdag d. 26. juni
13.00 – 17.00: Poolparty med badedyr (Kendt fra Cannes) arrangeret af UItch Iscratch Production
Opdateret: Artiklen er opdateret klokken 13.48 den 23/06. Det fremgår nu, at Charlotte Martens skal holde foredrag torsdag i programmet. Tidligere var Per Pedersen programsat her. Ligeledes fremgår det nu, hvem gæsterne er til debatpanelet om kreativitet fredag den 25. juni.