Med lanceringen af Carlsbergs nye ”Somersby Wild Cactus”, som har tydelig reference til tidens aktuelle modebillede med dyreprint som gennemgående tema, har Carlsberg slået stilen an med en satsning på at gøre Somersby mere ungdommelig.
Unge er nysgerrige og ser gerne, at der hele tiden sker noget nyt. Til det formål er konceptet ”Somersby Unlimited” netop sat i søen og foreløbigt er ”Somersby Wild Cactus” først skud på stammen.
Til at underbygge lanceringen af den ny variant, har man fået produceret en musikvideo, inspireret af det gamle Tecnotronic-hittet ”Pump Up The Jam”, som både viralt og til fester i nattelivet skal give ”Gangnam Style” og ”Harlem Shake” kamp til stregen.
I kulissen venter desuden flere koncepter, som efter samme opskrift skal signalere ”alt er muligt” og tilføre Somersby mere kant.
Kommende tiltag vil løbende blive annonceret via Somersby Unlimiteds Facebook-side.