Hvis nogen gennem årene har haft en smule ondt af den evigt, ulykkeligt forelskede Moneypenny i James Bond-filmene, så kan en ny reklamefilm fra Sony måske rette lidt op på den sag.

Sony har netop frigivet filmen i anledning af den kommende James Bond-film, Spectre, og i reklamen ruller den gode Moneypenny sig ud med spring og rullefald, der næsten kunne være Bond selv værdig.

Den 60 sekunder lange reklame er skruet sammen som en lille actionfilm i sig selv, og det er britiske Adam & Eve/DDB, der er bureauet bag.

Rollen som Moneypenny spilles af skuespilleren Naomie Harris, og filmen skal promovere Sonys Xperia Z5 mobil med det passende kælenavn ”Made for Bond”.

Instruktør er Danny Kleinman (via Rattling Stick), og det er ikke første gang, han har svinger taktstokken i Bond-sammenhæng: Han har kreeret titel-sekvenser for ikke færre end fem Bond-film fra GoldenEye i 1995 til Casino Royale i 2006. Han stod i øvrigt også bag titel-sekvensen for Skyfall fra 2012.

Spectre får premiere i Danmark i slutningen af oktober.

Se Sonys reklamefilm her.