En af de mest prisbelønnede kampagner de seneste år har været Volvo Trucks ”The Epic Split” med Jean-Claude Van Damme i den altoverskyggende hovedrolle, og nu er der sendt en ny video, ”Look who’s driving”, på gaden i samme serie.
Det er endnu en gang det svenske bureau Forsman & Bodenfors, der står bag, mens Be On Nordics hjælper til med seedningen.
I den nye video får fire år gamle Sophie lov at radiostyre en 18 ton tung Volvo FMX rundt på en byggeplads ved hjælp af en fjernbetjening.
Hård behandling
Hun udsætter lastvognen for nogle hårde manøvreringer, blandt andet kører hun den gennem en tyk murstensmur og op ad en stejl, blød bakke, hvor den ruller 360 grader rundt hele vejen ned.
I løbet af året har lastvognen fået adskillige nye funktioner såsom Automatic Traction Control – et firhjulstræk, der aktiveres automatisk, når der er behov for det.
Med “Look who’s driving” vil Volvo Trucks vise, hvor meget lastvognen kan klare.
– For at vise, hvad lastvognen kan, ville vi give den en sand udfordring. Og kan man finde en mere dumdristig testchauffør end en 4-årig? spørger Ricard Fritz, vicedirektør hos Volvo Trucks.
En hamster har også prøvet
Det er ikke første gang, Volvo Trucks har brugt en usædvanlig chauffør til at vise, hvad lastvognene kan præstere.
I YouTube-hittet “The Hamster Stunt” fra 2014 – del 3 i Volvo Trucks’ serie af livetest – var det en hamster, der kørte en Volvo FMX.
“Look who’s driving” er den syvende test i Volvo Trucks’ serie af livetests, der starter med “The Ballerina Stunt” lanceret i 2012. Tidligere tests omfatter også virale succeser som ”The Hook”, ”The Hamster Stunt” og ”The Epic Split”.
Serien af livetests er blevet set mere end 100 millioner gange på YouTube og delt otte millioner gange online.
Se den nye ”Live Test” herunder, efterfulgt af en, der viser, hvordan Volvo lastbilen klarer den hårde behandling.
Credits
Senior Account Director: Olle Victorin, Forsman & Bodenfors
Account Director: Cilla Pegelow
Account Manager: Anneli Kjellander, Britta Malmberg
Art Director: Sophia Lindholm, Kim Cramer, Anders Eklind
Copywriter: Björn Engström
Writer: Douglas Reid
Designer: Jerry Wass
Planner: Tobias Nordström
Agency Producer, Film: Alexander Blidner
Agency Producer, Digital: Peter Gaudiano
Production company: NEW LAND
Producer: Sophie Tamm Christensen
Executive Producer: Erik Torell
Postproduction: SWISS
Stills Photographer: Robin Aron Olsson
Media agency: BeOn
Director: Megaforce, Charles Brisgand & Leo Berne
Music: Cobrastyle, Teddybears
Editor: Nicolas Larrouquere
Sound: Kouz Production