Rekorder er til for at blive slået. 

Sådan kunne mottoet for Danish Digital Awards 2025 passende lyde, for ikke nok med at der i år var rekord i antal indsendelser og shortlister – også ved selve awardshowet blev der sat ny rekord.

Den stod aftenens helt store vinderduo for: Flyreservedels-virksomheden Satair og det digitale bureau Merkle. 

Sammen vandt de med projektet ”One Portal” seks guld, en sølv, to bronze – og årets Grand Prix. En præstation, der ikke er set før i DDA’s historie.

”Den er en meget heftig kombination af både dyb strategisk tænkning, hardcore state of the art teknologianvendelse og et stort fokus på selve brugeroplevelsen, kundeoplevelsen. De tre ting i kombination. Det, de præsterer, er second to none,” siger juryformand, Kim Jong Andersen om casen til mediet Markedsføring.

Ud over Satair og Merkle tog også NoA-familien godt for sig retterne ved DDA 2025: &Co. vandt tre guld, en sølv og en bronze, mens NoA Ignite løb med tre guld og en sølv.

Tilsammen vandt Merkle, &Co. og NoA Ignite dermed 12 guld, altså over halvdelen af aftenens guldpriser.

“Kommunikation, der samler”

’Hangaren’ på Clarion Hotel ved Københavns Lufthavn dannede rammen om årets Danish Digital Awards: Et venue, der ifølge lufthavnen selv – hvis det foldes helt ud – har plads til ” 2150 gæster, fem cessna-fly eller 25 biler”.

Helt så meget plads var der trods alt ikke behov for ved awardshowet fredag aften den 2. maj, men aftenens godt 550 deltagere sørgede fra første fløjt for masser af fest og stemning.

Dansk Markedsførings nytiltrådte adm. direktør, Gitte Tvilling, startede showet med at byde velkommen til aftenens deltagere.

“Det er en stor glæde, at jeg på min anden arbejdsdag som direktør i Dansk Markedsføring har fornøjelsen af at stå her og byde jer alle velkommen.”

Hun takkede medarbejdere og sponsorer og ikke mindst juryformand Kim Jong Andersen., som hun derpå overlod scenen til. Og han introducerede i sin tale blandt andet begrebet MAGA – Make Awards Great Again.

Og det blev en tur igennem AI, automatisering, data og ‘god digital kommunikation’. En kommunikation der samler i stedet for at splitte.

“Det er det vi hylder i aften. Teknologier, som bidrager til at gøre noget godt for verden og hinanden.”

Herefter greb showets to værter, Nanna Winther og Lærke Winther, mikrofonerne.

De to er blandt meget andet kendt fra Winthertid og Bladet Fra Munden på den originale Radio 24syv, og På Trip på R8dio.

Og fredag aften guidede de – klædt ud og til deltagernes store jubel også talende som to gange Trump – deltagerne sikkert igennem menu, vine, klapsalver og trofæuddelinger.

Mest vindende bureauer – minimum 1 guld

  • Merkle: 6 guld, 1 sølv, 2 bronze – og Grand Prix
  • &Co. / NoA: 3 guld, 1 sølv, 1 bronze
  • NoA /Ignite: 3 guld, 1 sølv
  • The Garden: 1 guld, 3 sølv, 3 bronze
  • Framna: 1 guld, 4 sølv
  • Wibroe, Duckert & Partners: 1 guld, 3 sølv
  • Friday: 1 guld, 1 sølv, 2 bronze
  • s360: 1 guld, 1 sølv, 2 bronze
  • Social Works: 1 guld, 1 sølv, 2 bronze
  • IBM Danmark: 1 guld 1 sølv, 2 bronze
  • Hello Monday/Dept: 1 guld, 1 sølv
  • Accenture Song, Eva Kruse, m.fl: 1 guld, 1 sølv
  • AKQA: 1 guld
  • iProspect: 1 guld
  • Søstrene Grene: 1 guld
  • Kahlen/Hansen: 1 guld

”En digital sværvægtsnation”

Inden aftenens show bad Markedsføring juryformand Kim Jong Andersen sætte et par ord på aftenens vinder-felt.

Hvad hæfter du dig mest ved, når du kigger ud over årets vindere ved DDA?

”Tre ting. Først og fremmest at vi er nået til et stadie i DDA’s historie, hvor vi tiltrækker cases på tværs af mange forskellige virksomhedernes organisationer og funktionsområder. Vi startede i marketing, men i dag er vi et samlingspunkt og en platform for både marketing, tech, kommunikation, customer experience. På tværs af hele virksomhedens værdikæde,” siger Kim Jong Andersen.

Han peger på ”stor variation og diversitet” på vinderlisten.

”Og det er jeg kisteglad over, fordi det altid har været en ambition at nå dertil, hvor vi – selv om vi altid vil have marketing i hjertet – kan sige, at vi går ’beyond marketing’.”

Kim Jong peger videre på bredden i awarden og blandt vinderne.

” Vi har fra en Lego-app til en kæmpe e-handelsplatform for en stor BCB-virksomhed inden for flyreservedele. Og ind imellem sågar en sædbank og NGO’er. Så jeg synes virkelig, at vi er blevet den branchepris i Danmark, der favner bedst og mest,” siger han.

Og så er der den internationale klasse.

”Den anden ting, jeg hæfter mig ved, er innovations-graden. Det arbejde, der vinder i år, især selvfølgelig guldvinderne, ville sagtens kunne begå sig på den internationale scene. Så det kan godt være, vi hedder Danish Digital Awards, men det skal vi ikke skamme os over, for vi puncher så meget over vores vægtklasse, at jeg godt tør kalde os en digital sværvægtsnation.”

Og den tredje ting?

”Ja, her skal vi have fat i årets Grand Prix-vinder, Satair og Merkle. Årets case er et godt eksempel på noget af det, vi rigtig gerne vil belønne i Danish Digital Award, nemlig det lange seje træk,” siger Kim Jong Andersen og uddyber:

”Det, at man kan arbejde vedholdende med en platform over lang tid. Og det gælder uanset om det er en systemplatform eller en brandplatform. Derfor er det også glædeligt at se Satair igen, ikke bare blandt vinderne, men også som den helt store vinder. Deres platform har vi år for år set udvikle sig og blive stærkere og stærkere.” 

Mest vindende kunder – minimum 1 guld

  • Satair: 6 guld, 1 sølv, 2 bronze – og Grand Prix
  • Ward 24/7: 3 guld, 1 sølv
  • European Paliament: 2 guld
  • European Sperm Bank: 1 guld, 2 sølv, 2 bronze
  • A.P. Møller Maersk: 1 guld, 1 sølv, 2 bronze
  • Power: 1 guld, 1 sølv, 2 bronze
  • Corti: 1 guld, 1 sølv
  • Nvidia/American Society for Deaf Children: 1 guld, 1 sølv
  • Greenpeace: 1 guld, 1 bronze
  • DSB: 1 guld, 1 bronze
  • Søstrene Grene: 1 guld, 1 bronze
  • Tuborg: 1 guld
  • 3 Danmark: 1 guld
  • TEC: 1 guld
  • Museum for The United Nation – UN Live: 1 guld

”Satair vandt tidligere med nogle af de features, de nu har videreudviklet. Airbus så, at de havde en fed platform, og det fundament har man altså valgt at bygge videre på. Det er da fantastisk for en – i global sammenhæng – mindre dansk virksomhed.”

Årets vigtigste pointe

Kim Jong Andersen fremhæver også et par andre af aftenens store vindere.

”Det arbejde de i IBM har lavet for Mærsk. Altså, at man har formået at nedbringe forespørgsels-processerne helt vanvittigt meget med AI, er jo en business case i særklasse,” siger han og tilføjer: 

”Og det arbejde, The Garden har lavet for European Sperm Bank. At de har kunnet forbedre donormatch ved hjælp af intelligent brug af data. Det er jo område, der betyder alt for mennesker, der gerne vil have et barn. Det fylder jo alt i deres hoveder, så det er på mange måder en smuk case.”

Også NoA Ignites Ward 24/7 får rosende ord med på vejen.

”Det er også en case, vi har set før, men ligesom Satair-casen har den udviklet sig yderligere. At værne om menneskeliv ved at bruge teknologi til patientmonitorering på en så begavet måde, det synes jeg faktisk også er smukt.”

Og årets vigtigste pointe set med dine briller?

”At vi, når det gælder kreativ kommunikation, er bagud i forhold til, hvad vi er i stand til med innovativ og kreativ brug af teknologi. På top-vinderniveau er kvaliteten der, men når jeg kigger bredt ud over, hvad der bliver udgivet af kreativ kommunikation, så har vi som nation stadig en kæmpe opgave,” siger Kim Jong Andersen.

Han skyder ikke på kreatørniveauet, men mener, at pilen peger på virksomhederne.

”Vi har verdensklasse-kreatører i Danmark. Men hvis man ude i virksomhederne lagde den samme kærlighed, det samme investeringsniveau og den samme ihærdighed for dagen, når det handler om markedskommunikation, som man gør, nå det handler om teknologiske løsninger, data og AI, så ville vi stå et meget bedre sted,” lyder det fra juryformanden, der tilføjer:

”Så ville danske virksomheder ikke alene teknologisk være på den øverste hylde. Det ville deres generelle brandpositionering også være. Men der er vi ikke frontrunnere. Og det synes jeg er synd og skam.” 

Siger du, at virksomhedernes ledelser ikke har indset værdien af kreativitet i kommunikations-sammenhæng?

”Ja. Man kan sagtens se værdien af kreativitet, når det handler om teknologisk innovation – der findes jo ikke en direktion eller bestyrelse med respekt for sig selv, som ikke har fuldt fokus på det i dag,” siger Kim Jong Andersen og tilføjer:

”Så der er klart nogle håndtag, der ikke bliver drejet på. Jeg er lige ved at sige, at det er et af mine vigtigste budskaber i år. Hvis ikke det vigtigste.”

Se alle vinderne ved Danish Digital Awards 20025 herunder:

BEST WEBSITE

BRONZE 
Lagkagehuset – bridging online, in-store & loyalty to drive growth
Lagkagehuset
Knowit

SØLV
Signs
Nvidia & American Society for Deaf Children
Hello Monday / Dept

GULD
Satair One Portal – one of a kind among B2B websites
Satair
Merkle

BEST SOCIAL MEDIA EXPERIENCE

BRONZE
Live skattejagt med Sunweb
Sunweb
Thirty7

SØLV
KiMs Chips Battle 2024
KiMs
OMD og Wibroe, Duckert & Partners

GULD
Tour de Dækning – Når TikTok bliver Danmarks bedste dækningskort
3 Danmark
iProspect

BEST DIGITAL MOBILE PRODUCT

BRONZE
Rejser for alle – samlet ét sted
DSB
DSB

SØLV
Ok-appen – Mobil Moblitet
OK
Framna

GULD
WARD 24/7 – Fremtidens patientmonitorering
WARD 24/7
NoA Ignite

BEST CROSS-CHANNEL CAMPAIGN

BRONZE
Oddset – Das ist typisch Dänisch
Oddset
Robert/Boisen & Like-minded

SØLV
POWER – 2 Mill.
Power
Friday, S360 og Social Works

GULD
The Dead Sea
Greenpeace
&Co. / NoA

BEST IN DIGITAL DEMAND GENERATION (B2B)

BRONZE
No Brainer
Flatpay
Røst Kommunikation

SØLV
Hempel ABM – Specified To Last
Hempel
BirdsAtFive

GULD
Generating digital demand? On it!
Satair
Merkle

BEST IN DIGITAL MARKETING (B2C)

BRONZE
European Sperm Bank – Fertilitet for alle
European Sperm Bank 
The Garden

SØLV
KiMs Chips Battle 2024
KiMs
OMD og Wibroe, Duckert & Partners

GULD
Winning Christmas: How a full-funnel strategy powered Søstrene Grene’s Christmas growth
Søstrene Grene
Søstrene Grene

BEST USE OF AI

BRONZE
Lilly: Fra 24 timer til 2 minutter – Satairs AI-revolution i kundeservice
Satair
Merkle

SØLV
Maersk Quotation AI Assist (MQAIA)
A.P. Moller-Maersk
IBM Danmark

GULD
Corti – Patienter over papir
Corti
Framna

BEST IN DIGITAL DESIGN (UX/UI)

BRONZE
Implement Consulting Group – Turning Complexity into Clarity
Implement Consulting Group
Spring/Summer

SØLV
Norlys – Forstå dit forbrug og sænk din regning
Norlys
Framna

GULD
TEC.DK
TEC – Technical Education Copenhagen
Kahlen/Hansen

BEST USE OF DATA

BRONZE
Contextual AI – Experience like no other
Søstrene Grene
Impact

SØLV
Vind Assistent: Hvordan data, design og AI understøtter den grønne omstilling på klippeøen
Bornholms Energi & Forsyning
Bornholms Energi & Forsyning

GULD
WARD 24/7 – Fremtidens patientmonitorering
WARD 24/7
NoA Ignite

BEST USE OF CONTENT

BRONZE
POWER – 2 Mill.
Power
Friday, S360 og Social Works

SØLV
Technotoget
DSB
Accenture Song, Eva Kruse, Rune Rask og Simone Sørensen

GULD
Pass It On – Use your Vote
European Parliament
&Co.

BEST USE OF VIDEO

BRONZE
Dragonrider
Max
Nord DDB

SØLV
Oddset – Das ist typisch Dänisch
Oddset
Robert/Boisen & Like-minded

GULD
Skvaaas
Tuborg
Wibroe, Duckert & Partners og Dentsu

BEST USE OF CONTENT CREATORS

BRONZE
POWER – 2 Mill.
Power
Friday, S360 og Social Works

SØLV
KiMs Chips Battle 2024
KiMs
OMD og Wibroe, Duckert & Partners

GULD
Technotoget
DSB
Accenture Song, Eva Kruse, Rune Rask og Simone Sørensen

BEST IN SYSTEM DESIGN

BRONZE
Vind Assistent: Hvordan data, design og AI understøtter den grønne omstilling på klippeøen
Bornholms Energi & Forsyning
Bornholms Energi & Forsyning

SØLV
Travelheart Family – Danmarks største rejsefamilie
Travelheart Family
The Garden

GULD
Satair One Portal – one of a kind in system design
Satair
Merkle

BEST IN DIGITAL BUSINESS SOLUTIONS

BRONZE
Travelheart Family – Danmarks største rejsefamilie
Travelheart Family
The Garden

SØLV
Satair One Portal – one of a kind in digital business solutions
Satair
Merkle

GULD
Maersk Quotation AI Assist (MQAIA)
A.P. Moller-Maersk
IBM Danmark

BEST IN INNOVATIVE USE OF TECHNOLOGY

BRONZE
Maersk Quotation AI Assist (MQAIA)
A.P. Moller-Maersk
IBM Danmark

SØLV
European Sperm Bank – Fertilitet for alle
European Sperm Bank
The Garden

GULD
Signs
Nvidia & American Society for Deaf Children
Hello Monday / Dept

BEST IN CX

BRONZE
Maersk Quotation AI Assist (MQAIA)
A.P. Moller-Maersk
IBM Danmark

SØLV
Lakrids Lovers – Building The World’s Largest Taste Panel
Lakrids by Bülow
Lakrids by Bülow

GULD
Satair One Portal – one of a kind in CX
Satair
Merkle

BEST VALUE-ADDING FEATURE

BRONZE
Lilly: Fra 24 timer til 2 minutter – Satairs AI-revolution i kundeservice
Satair
Merkle

SØLV
Corti – Patienter over papir
Corti
Framna

GULD
WARD 24/7 – Fremtidens patientmonitorering
WARD 24/7
NoA Ignite

BEST IN PURPOSE

BRONZE
The Dead Sea
Greenpeace
&Co./NoA

SØLV
Telenor SPURGT?
Telenor
OMD, &Co/NoA og Copenhagen Visual

GULD
Pass It On – Use your Vote
European Parliament
&Co.

BEST IN DIGITAL STRATEGY

BRONZE
European Sperm Bank – Fertilitet for alle
European Sperm Bank
The Garden

SØLV
OK appen: Mobil Mobilitet
OK
Framna

GULD
Satair One Portal – one of a kind in digital strategy
Satair
Merkle

BEST IN DIGITAL BUSINESS TRANSFORMATION

BRONZE
Platform for køb og salg af elbiler
EV Remarketing
Kvalifik

SØLV
European Sperm Bank – Fertilitet for alle
European Sperm Bank
The Garden

GULD
Satair One Portal – one of a kind in digital business transformation
Satair
Merkle

BEST CREATIVE IDEA

BRONZE
HØRT i natten
Børns Vilkår
Publicis Creative

SØLV
Pensum_GPT
Dansklærerforeningen
Marketsquare

GULD
Sounds Right
Museum for The United Nation – UN Live
AKQA

BEST IN DIGITAL BRANDING

BRONZE
Audi Drivefulness – når det er bilen, der lader dig op
Audi Danmark
PHD og Eiffel

SØLV
Knogletallet
UniKalk
Gorm x Envision

GULD
POWER – 2 Mill.
Power
Friday, S360 og Social Works

BEST IN DIGITAL HEALTH

BRONZE
Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse
Dept/Immeo

SØLV
WARD 24/7 – Fremtidens patientmonitorering
WARD 24/7
NoA Ignite

GULD
European Sperm Bank – Fertilitet for alle
European Sperm Bank 
The Garden

PUBLIKUMSPRISEN
Paradise Hotel S21
Viaplay
Mindshare

GRAND PRIX
One Portal
Satair
Merkle