Spidserne fra den danske detailhandel var i går samlet i Børsens festsal til generalforsamling i Detail-forum, som er et tværfagligt netværk for ledere i dansk detailhandel og tilknyttede brancher.
Aftenens højdepunkt var de årlige overrækkelser af priser til dem, der har gjort det særligt godt herhjemme det seneste år. Vinderne i år var:
Berlingske Detailhandelspris
Nominerede (vinder)
Irma (vinder)
Troelstrup
Fields
Begrundelse: Irma vinder, fordi kæden fastholder sine værdier i et prispresset marked.
Retail Entrepreneurship Prisen
Torvehallerne (vinder)
White Away
Troelstrup
Begrundelse: Torvehallerne (ejendomsselskabet Jeudan) vinder på grund af nyskabelse indenfor københavnsk dagligvarehandel med kombinationen af varer og fokus på kvalitet.
MMM prisen
Louis Nielsen
Rema 1000 (vinder)
Kaufmann
Begrundelse: Rema 1000 vinder på grund af selskabets unikke position af discount med holdning, der har ramt plet. Dernæst har Rema 1000 holdt et meget højt værdiniveau, som gennemsyrer hele Reitan koncernen. Ekspansionen har været massiv med vækst fra 1.4 mia. kr. i 2000 til 7 mia. kr. i 2011, båret af kædens franchisekoncept.