Har du brug for freelancehjælp til pressemeddelelser, markedsføring, grafisk illustration, fotografering, projektledelse? Eller til udvikling af koncepter, logoer eller visuelle identiteter?
Så byder Dansk Journalistforbund nu på en hjælpende hånd med en ny søgemaskine – find-freelancer.dk – hvor virksomheder, medier, reklamebureauer og andre interesserede kan søge den rette mand m/k til opgaven blandt mere end 1400 tekstforfattere, fotografer, grafikere, oversættere og journalister.
Søgningen kan indsnævres på kompetencer, specialer og geografi, og det er gratis at benytte sitet.
Fra den enkelte freelanceres profil på sitet kan man se eksempler på arbejde, CV, kundelister og specialer.
Alle profilerne i Find-freelancer.dk er medlemmer af Dansk Journalistforbund – medier & kommunikation.
Prøv søgemaskinen
her.